Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
209 Afdæmning omtaler Cancellieraad Olesen saaledes: „For Beboerne ved Kysterne, hvor Saltvandet fra Soen indtroenger med nordvest eller ostlige Vinde, at udsætte nogle Præmier i ethvert Herred, som grændser til Soen, for den fortrinligste Inddæmning, ikke alene af fornoden Fasthed og Hoide, men og ved Sluse-Anlæg, at Ferskvandet uden Vanskelighed kan blive udledet." ' To andre Ting henvender samme Forf. Opmærksomheden paa, og anbefaler ligeledes til at fremmes ved Præmier, som den Tid var det almindelige Middel til at soge enhver Sag bragt i Stand, nemlig: Skov - Opelskning. „For de Beboere af specielt udskiftede Lodder, der udlægge en vis Strækning til Skov-Opelskning, besaae og beplante samme med Træsorter, gavnlige for Landmanden, og bringe samme til god Voext." Og: Haugeanlæg. „For gode Haugers Anlæg, især med Humle, og deraf producerede største Deel/' Vi komme nu til en Sag, der i hoi Grad har tiltrukken sig Landmandens Opmærksomhed paa Lolland, og vistnok ogsaa er af yderste Vigtighed, især paa et saa lavt og sidt Land, nemlig: Vandløbenes Forbedring. Om denne Gjenstand tale tre af Indberetningerne, og indskrænke sig ikke blot til at klage over det skadelige Vand, hvilket falder saa saare menneskeligt i og strax efter et saa vaadt Aar især, som 1841 var, men angive ogsaa Midler til at ændre det Onde, hvoraf mange Egne lide — og eet godt Raad er langt mere værd end ti Klager. „Med Hensyn til Egnens Localitet og i oeconomiff Henseende, siger Hr. Landinspecteur Msller, ansees det i Almindelighed for at vilde være gavnligt, om det skadelige Vands Afledning kunde flee paa en for Agerbruget mere nyttig Maade end hidtil, saaledes at Agerne paa enhver Tid af Aaret kunde holdes frie, ikke alene for staaende Vand, men ogsaa for Suurhed. Dette Gode kan alene erholdes ved Hoved-Vandafledningernes hensigtsmæssige Anlæg og Vedligeholdelse; men da Forordn, af 25de Juni 1790 befaler, at den Jordbruger, gjennem hvis Lod Vandløbet falder, skal vedlige- holde det, og dette Arbeide ofte formedelst Vandløbets betydelige