Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Afdæmning omtaler Cancellieraad Olesen saaledes: „For
Beboerne ved Kysterne, hvor Saltvandet fra Soen indtroenger med
nordvest eller ostlige Vinde, at udsætte nogle Præmier i ethvert
Herred, som grændser til Soen, for den fortrinligste Inddæmning,
ikke alene af fornoden Fasthed og Hoide, men og ved Sluse-Anlæg,
at Ferskvandet uden Vanskelighed kan blive udledet." '
To andre Ting henvender samme Forf. Opmærksomheden paa,
og anbefaler ligeledes til at fremmes ved Præmier, som den Tid
var det almindelige Middel til at soge enhver Sag bragt i Stand,
nemlig:
Skov - Opelskning. „For de Beboere af specielt udskiftede
Lodder, der udlægge en vis Strækning til Skov-Opelskning, besaae
og beplante samme med Træsorter, gavnlige for Landmanden, og
bringe samme til god Voext." Og:
Haugeanlæg. „For gode Haugers Anlæg, især med Humle,
og deraf producerede største Deel/'
Vi komme nu til en Sag, der i hoi Grad har tiltrukken sig
Landmandens Opmærksomhed paa Lolland, og vistnok ogsaa er af
yderste Vigtighed, især paa et saa lavt og sidt Land, nemlig:
Vandløbenes Forbedring. Om denne Gjenstand tale tre
af Indberetningerne, og indskrænke sig ikke blot til at klage over det
skadelige Vand, hvilket falder saa saare menneskeligt i og strax efter
et saa vaadt Aar især, som 1841 var, men angive ogsaa Midler til
at ændre det Onde, hvoraf mange Egne lide — og eet godt Raad er
langt mere værd end ti Klager.
„Med Hensyn til Egnens Localitet og i oeconomiff Henseende,
siger Hr. Landinspecteur Msller, ansees det i Almindelighed for at
vilde være gavnligt, om det skadelige Vands Afledning kunde flee
paa en for Agerbruget mere nyttig Maade end hidtil, saaledes at
Agerne paa enhver Tid af Aaret kunde holdes frie, ikke alene for
staaende Vand, men ogsaa for Suurhed. Dette Gode kan alene
erholdes ved Hoved-Vandafledningernes hensigtsmæssige Anlæg og
Vedligeholdelse; men da Forordn, af 25de Juni 1790 befaler, at
den Jordbruger, gjennem hvis Lod Vandløbet falder, skal vedlige-
holde det, og dette Arbeide ofte formedelst Vandløbets betydelige