Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

210 Længde er ham uoverkommeligt, saa er Folgen sædvanlig, at Arbeidet enten flet ikke eller saa flet bliver udfort, at det er til liden eller ingen Nytte for Nogen. Det vil derfor i mine Tanker baade være ønskeligt og billigt, at den Byrde at vedligeholde Vand- lobette kunde blive fordeelt paa dem, som have Fordeel af Vedlige- holdelsen. At Fordelen ikke altid tilflyder den Jordbruger, i hvis Lod Vandløbet findes, men at det ofte er ham til betydelig Skade, er let at bevise, ved at hans Jorder i vaade Sommere for største Delen ere overfyldte med Vand i flere Dage efter hinanden." Læseren vil maafke finde, der ligger et lille Ordspil i Raisonne- mentet om hvem der har Fordelen af Vandet, ligesom og, at det havde været ønskeligt, Midlerne mod dette Onde havde været meer end antydede; i saa Fald vil efterstaaende Forflag af Hr. Kammer- raad wilhjelm mere tiltale. „Vandafledning er for Herredet en Sag af særdeles Vigtighed, og uagtet en ftor Mængde af Beboerne lider under dennes ftorre og mindre Forfald, er del beklageligt, at der ikke af disse vises Saadant en storre Velvillie og Omhue; thi imedens de idelig klage, er for en Deel Skylden dog deres egen, i det de ikke altid ere redebonne nok til at foretage, hver især, det fornødne Gravnings - Arbeide. Den Omstændighed, at Bonden oftest skal syne og udsætte paa Naboens Vandlob, ja ofte endog paa sin egen Anpart i Samme, medforer vel jævnlig at han gaaer noget for skaansomt til Værks, og det var derfor vistnok gavnligt, at den nye forventede Lovgiv- ning om skadeligt Vands Afledning maatte give Adgang til at, i det Mindste de storre Hovedvandlob af en vis Brede, kom under et strengere Opsyn, og at der til den Hensigt, aarlig paa en bestemt Tid afholdtes Syn over disse af kyndige Mænd, som ikke ude- lukkende skulde tages af det Sogns Beboere, igjennem hvilket Vand- lobet strækker sig. Herved vilde formodenlig opnaaes, at Syns- mændene bleve mere noieseende, kom ikke til at besigtige og udsætte paa egne Anparter, og ei heller behøvede at frygte deres Bymænds Uvenskab for betydelige og nødvendige Udsættelser." Foruden disse vistnok meget forstandige Forflag til at raade Bod paa et føleligt Onde, vil man i Nedenstaaende finde nogle