Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

211 materielle Midler hertil fremhævede. Man vil tillige nf denne. Hr. Forvaller Lützens Fremstilling af denne Sag/faae et Begreb om Omfanget af det hele Vandaflednings-Væsen. Det, denne Forf. anseec for at være af storste Vigtighed, er: „Hovedvandlobenes punktligste Vedligeholdelse. „Her ere mange, og de falde til megen Byrde for Enkelte. Det vilde derfor være ønskeligt om denne Byrde ligeligere blev for; deelt og sat under offentlig Control; thi det er næsten uoverkomme- ligt for een Mand at tvinge en Snees Andre efter sig til at rette Manglerne. Her paa disse Godser (Grevskabet Ehristkanssædes østlige Deel) ere 17 store Hovedvandlob, og det er et af de besvær- ligste Arbeider nogen enkelt Mand kan paatage sig, at have Over- opsynet med dem, og de dermed forbundne Forretninger, naar han har andre Arbeider at passe, iscer naar han derfor ingen Betaling erholder. Nogle Grofter gaae endog over paa andre Godser. Maaske de storre Vandlob kunde udhæves til Fordeling mellem Communerne i ethvert Sogn især. „Vandhækkenes Beskaffenhed burde ogsaa bestemmes, da disse især lægge mange Hindringer i Veien for Vandets Lob. Her haves Exempler paa nogle meget simple, der kunde aabne sig for Vandet, og frede tilstrækkelig; de koste yderst ubetydelig og ere forfærdigede af Piletræ. „Forovrigt maa det bemærkes, at Grøfterne her ere i temmelig Orden; men det er unegteligt at de kunde være bedre." Der anfores, foruden dette om Vandlobene, adskillige andre Vink om Forbedringer ved Landvæsenet; men da disse egenlig blot kunne betragtes som den ærede Forf. Anskuelser af hvad der i det Hele taget især bor haves for Die af Landmanden med Hensyn til Jordernes Bearbeidning, Gjodskning o. s. v., kunne de neppe henhore under dette Afsnit. Uden Tvivl fortjente det at tages under Overvekelse, om ikke en storre Deel af Nakskov og Rodbye Fjorde med Fordert kunde inddæmmes og derved vindes, om ikke til Agerjord, saa dog til store og rimeligviis frugtbare Engstrækninger. Saavidt vides skal forrige Besidder af Grevskabet Christianssæde, den for Danmarks Landvæsen 14*