Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

238 egnen paa Vestkanten i Egnen af Nykjobing, især Systofte Sogn, Maglebrænde Sogn og Haunsoe Bye i Gunslov Sogn; de skarpests Sandjorder sindes paa Botoe Land, ved Bregninge Bye i Horbe- lov Sogn, ved Næs, Ourebye og Veiringe i Aastrup Sogn. Men selv midt inde i de stærkeste Leerjorder findes ofte Pletter af Sand- jorder; saaledes er dette navnlig Tilfældet i de tre meget lerede syd- ligste Sogne, hvor hist og her findes Pletter af Rodsand. Disse tre Sogne falde noget mere muldede mod Nord, og noget mere sandede langs med Botoe Noer. Paa Hasseloe, der horer til Veigerlose Sogn, er Jordsmonnet fladt og af en god sandblandet Leer med en Mængde Smaasteen, meest i den sydlige Deel. Langs med Strandbredden paa Botoe Land, i samme Sogn findes meget golde Sandmiler, der kun frembringe enkelte vantrevne Planter og kun kan benyttes som en ringe Faaregræsning; til denne Strækning steder en Strimmel højtliggende, meget sandet Agerjord, derpaa folger atter mod Vest en siid og sandet Strækning, der kun kan benyttes til Vaarsæd, og endelig, grændsende til Noret, gode Enge. Paa hele Botoe Land sindes aldeles ingen Leer, saagar Leret til at kline Væggene maa hentes paa den anden Side af Noret. Sand- jorden er her af en egen Beskaffenhed, sandsynligviis meget kalk- holdig; thi Tangen, som af og til opkastes og som andre Steder benyttes til Gjærder, der næsten ere uforgjcengelige, hensmuldre her i en meget kort Tid: „de krybe i Jorden" udtrykte Bonden Niels Cornelius sig. Ligesom der i de lerende Jorder sindes storre og mindre Stræk- ninger Sandjorder, saaledes findes ofte i Egne, hvor de mere sandede Jorder ere de herskende, ofte Leerjorder; dette er f. Ex. Til- fceldet ved Ncesgaard, der i det Hele har sandblandede Jorder; men strax Vesten for disse findes stærklerede Jorder, der atter afløses af mere sandede. Underlaget er paa Falster omtrent ligesaa afvexlende som Jordskorpen, og om det gjælder den samme Regel, at Leret er det fremherskende. I hvilke Streg dette sindes (hvis den Formodning stulde være urigtig, at Gruset og Sandet kun findes pletviis) er endnu ikke oplyst; men saameget er vist, at der næsten overalt sindes Mergel i Underlaget, ofte faa overlig, at det kan ploies op og derved