Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

239 paa den nemmeste Maade blandes med den dyrkelige Agerjord.*) „Mergel, siger Justitsraad Fnis sindes næsten overalt og i Over- flodighed , dog mest Leer - Mergel paa de stærke Jorder." Som almindelig Regel kan dette være rigtig; men paa flere Steder, hvor Jorderne ere stærkest lerede f. Ex. i Skjelbye Sogn, findes i Under- laget en meget kalkholdkg Mergel — Muurleer kaldes den der paa Landet — der benyttes i Steden for Kalk til at hvidte Bygningerne med. Til dette Diemed oplofts den enten i koldt Vand, eller for at gjore den mere bindende, koges den med Vandet i Bryggerkjedlm, inden den bruges. Bønderne forsikkre at den bliver mere bindende ved Kogningen. Efter Udseende er denne Kalkmergel eller Muurleer, ganske den samme som den, der findes i Nykjobings Omegn, og hvoraf der er brændt ret god Kalk. Om denne Jordart kommer for Dagen andre Steder paa Falster, end de her nævnte Steder, vides ikke; men det er uden Tvivl ganske den samme, som sindes i temmelig Mængde i Lolland paa Skroget fra Fuglsang til Sax- kjobing, og der ligeledes er benyttet til at brænde Kalk af. Rimelkg- viis strækker dette Lag sig under hele Falster i Flugt fra Nordost til Sydvest, eller fra Moen til det sydostlige Lolland; thi paa Moen sindes der en lignende Jordart, Smitte kaldes den der, hvilken lkge- ledes bruges til Hvidtning, men der er den af Udseende ikke saa svampet som den der opgraves i det sydvestlige Falster. Chemist vides hverken denne eller andre Jordarter paa Falster at være under- sogte, saa en fuldstændigere Underretning om dem kan desværre ikke gives her. Dnskelkgt var det imidlertid om en saadan Undersøgelse af vort Jordsmon kunde finde Sted baade af Overfladen og Under- laget, i hvilket hidtil skjulte Skatte maaskee kunde opdages, thi den kunde blive mangen Landmand til stor Nytte, og oplyse mange Forhold i vort Landvæsen, hvorom vi endnu ere i det Dunkle, der- iblandt rimeligviis ogsaa give os Oplysning om, hvorfor Lolland, efter den almindelige Mening, er et Avedeland og Falster et LLrteland. Den temmelig jævne og lerede Flade, som udgjor storste Delen af Landet, der vel hæver sig godt over Havet, men ikke har noget *) Hr. Provst Grundtvig, Sognepræst i Thorkildstrup 1822.