Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

254 strimmels temmelig hoie og aabne Beliggenhed, hvorved Kornet snarere kan tørres, bidrog unægtelig noget til den bedre Host. Flere Aars Agtpaagivenhed og Erfaring har forvisset Nedskriveren om at foranforte Opgivende ikke er ugrundet. Derimod antages ikke, at der paa den sydlige Deel af Landet falder mere Snee end paa den ovrige, som man har formeent; men Aarsagen til, at den der samler sig i storre Mængde paa enkelte Steder, nemlig paa de Veistroek- ninger og ved de Hegn, som lobe i Nord oz Syd, hidrorer derfra, at da Snefog almindeligviis kommer fra Dsten, og Sneen ikke finder blivende Sted forinden den kommer til fornævnte Steder, samler den sig der, hvorimod der paa de aabne Marker intet findes. At den kolde og langvarige Dstenvind ogsaa virker skadelig paa de Landstrog, der ere aabne og udsatte for den, er udenfor al Tvivl; da Vegetationen paa saadanne Steder er meget længere tilbage, end paa be Steder, der have Læe; men dette ligger alene i selve Vindens Skarphed, og ei i Climatet; thi i milde Foraar er Vegetationen langt fremmeligere i Nærheden af Havet end længere borte fra samme.*) Som Folge af Foranforte, og Landets hoiere eller lavere Beliggenhed, bliver Jorden og ulige bekvem til Bearbejdelse, hvis- aarsag Saaetiden især om Foraaret er yderst forskjellig, og differerer flere Uger, alt som Jordsmonnet er hoit eller lavt, og om det er meget leret; i hvilket Tilfælde der fordres Paapassenhed, for at træffe det bekvemme Tidspunkt. „?lt Climatet i det Hele fluide have forandret sig er neppe Tilfældet, da Erfaring og de Optegnelser, der haves, udvise, at der tilforn har været ligesaa milde Vintere som de sidste; eiheller er dct usundere end fordum; thi de ondartede og uregelmæssige Febre, som i 1820 og 27 hjemsøgte Landet, og som baade da, og især i de paafolgende Aar bortreve mange Mennesker, yttrede sig lige saa flemme midt i Sjælland og paa mange flere Steder." At der skulde være synderlig Forskjel mellem Climatet i Lolland og Falster kan, som sagt, neppe antages; imidlertid findes i Danske «) En andenø Folge af den sydlige Deel af Falsters aabne Beliggenhed er efter Bonden, Madsen Rnudsen i Skjelbyes Angivelse den, at Vinden, og især Vestenvinden, oste gjor Skade paa det halvmodne Korn, ved at afpidske en Deel af Kjærnen.