Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

255 Atlas folgende Bemærkning. „Nogle, siges der, have iagttaget dette, at Veirliget undertiden findes meget adskilligt endogsaa paa saa kort Vei, særdeles have de fundet at i Falster sees længere og oftere Snee til Slædefore end i Lolland, hvilket uden Tvivl giver nogen mere Frost og Kulde tilkjende." Sammenholdes denne Bemærkning, der dog neppe er grundet paa noiagtige Iagttagelser, med hvad Landinspecteur Moller mælder om Lollands Clima, skulde man an- tage , at Falster snarere med Hensyn til Clima lignede det sydlige Sjælland erid det nærmere liggende Lolland. Udskiftning. Udstykning oft dens Folger. Fordelingen af Jorderne er der talt i Oversigten over Falster, saa der paa dette Sted kun bliver at omhandle den egentlige Ud- skiftning mellem Mand og Mand, samt Udstykilingerlie af de siorre og mindre Eiendomme. Skjondt Udskiftningen, især hvad Ager og Eng angaaer, allerede fuldfortes i Begyndelsen af dette Aarhundrede, ligger dog endnu nogle Skove og Overdrev i Fællig; men ogsaa disse kunne snart ventes deelte mellem de forskjellige Eiere. „Paa Falster, siger Begtrup, er Udfliftnkngen sildig begyndt, men den er og bedre udfort end i Fyen og Jylland." Da den begyndte var Kongen og det Classeiiske Fideicommis de største Lodseiere og de Forste, som tage fat paa dette i lattdoeconomisk Henseende meget vigtige Værk. Godseierne fulgte efter, og endelig Selveierbonderne, blandt hvilke de paa Botoe Land vare de sidste. Med Hensyn til de Kongelige Godser iagttoges folgende Regler ved Udskiftningen: 1. Skovene, hvori Venderne hidtil havde havt Fælledsgrcesning bleve dem fratagne, og indtagne til Fredning.