Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
Byg- og en Havremark." *) En saa skaansom Drift som den her
anforte i sex Marker hvoraf een Heelbrak, er imidlertid endnu ikke
ret almindelig; dog udbreder den sig meer og meer hvor man kun
har liden Eng og Græsning, navnlig er den indfort af Enkelte i
Skjelbye Sogn paa denne Maade: 1. Heelbrak, 2. Hvede og lidt
Rug, 3. Graa- og Hvide- eller Blaa-Wrter, 4. Byg og Havre
udlagt med Klover i 2 Aar. Almindeligere er dog Inddelingen i 5
Marker, og tages da 1. Hvede og Rug, 2. 2Erter (graae og hvide)
3. Byg og Havre udlagt med 4. Klover, o. Klover og Halvbrak. **)
Skolelærer Thomesen i Skjelbye har sin Jord inddeelt i 8 Skifter
1. Brakjord, 2. Hvede, 3. hvide og blaae TErter, 4. Havre,
5. Kartofler gd., 6 Byg, 7 og 8. Klover til Slæt og Græsning.
Noget af Brakmarken benyttes undertiden til Horsæd; efter denne
er der hostet 12 Fold Hvede.
En anden ganske anderledes udtærende Drift i 6 Marker er
den almindelige oster paa Landet; thi der tages fire Halme efter
hinanden efter Halvbrak, nemlig Vintersæd, Bvg, A§rter, og
Havre, hvorpaa folger Klover, saaledes enten: Hvede, 2Erter, Byg
og Havre, eller: Hvede, Byg, 2Erter, Havre. Hvor Jorderne tillade
det tages i Reglen Hvede som Vintersæd, hvorpaa folger de for-
stjellige Slags 2Erter; paa de enkelte Steder,- hvor Jorderne ere saa
sandede, at de ikke kunne frembære Hvede træder Rugen i dens
Sted som Hovedsæden. En ganske særegen Drift hersker paa Botoe
Land, hvor Jorderne, som forhen anfort, ere af forskjellig Beskaffen-
hed, stjondt i det Hele meget sandede og for største Delen saa side,
at Vintersæd ikke kan saaes paa dentte Deel. De høiere Jorder
drives derfor saaledes at de tre Aar i Rad, hver Gang efter lidt
Gjodning, besaaes med Rug, hvorpaa de hvile i Grcesleie, tisfoxn
i 8 ja endog 12 Aar, nu derimod almittdelig i 4—6 Aar. D?n
side Deel af Agerjorden brækkes til Havre, gjodes derpaa til Byg,
hvorpaa folger Havre, som tromles stærkt for at jævnes tilbørlig til
det paafolgende Grærfeie i 4—6 Aar. Undertiden gjodes til Havren
') Provst Grundtvig.
'°1) Gaardmand Mads Rnudsen i Skjelbye og Jens Pedersen i Sønder
Mrsløv,