Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
265 Byg- og en Havremark." *) En saa skaansom Drift som den her anforte i sex Marker hvoraf een Heelbrak, er imidlertid endnu ikke ret almindelig; dog udbreder den sig meer og meer hvor man kun har liden Eng og Græsning, navnlig er den indfort af Enkelte i Skjelbye Sogn paa denne Maade: 1. Heelbrak, 2. Hvede og lidt Rug, 3. Graa- og Hvide- eller Blaa-Wrter, 4. Byg og Havre udlagt med Klover i 2 Aar. Almindeligere er dog Inddelingen i 5 Marker, og tages da 1. Hvede og Rug, 2. 2Erter (graae og hvide) 3. Byg og Havre udlagt med 4. Klover, o. Klover og Halvbrak. **) Skolelærer Thomesen i Skjelbye har sin Jord inddeelt i 8 Skifter 1. Brakjord, 2. Hvede, 3. hvide og blaae TErter, 4. Havre, 5. Kartofler gd., 6 Byg, 7 og 8. Klover til Slæt og Græsning. Noget af Brakmarken benyttes undertiden til Horsæd; efter denne er der hostet 12 Fold Hvede. En anden ganske anderledes udtærende Drift i 6 Marker er den almindelige oster paa Landet; thi der tages fire Halme efter hinanden efter Halvbrak, nemlig Vintersæd, Bvg, A§rter, og Havre, hvorpaa folger Klover, saaledes enten: Hvede, 2Erter, Byg og Havre, eller: Hvede, Byg, 2Erter, Havre. Hvor Jorderne tillade det tages i Reglen Hvede som Vintersæd, hvorpaa folger de for- stjellige Slags 2Erter; paa de enkelte Steder,- hvor Jorderne ere saa sandede, at de ikke kunne frembære Hvede træder Rugen i dens Sted som Hovedsæden. En ganske særegen Drift hersker paa Botoe Land, hvor Jorderne, som forhen anfort, ere af forskjellig Beskaffen- hed, stjondt i det Hele meget sandede og for største Delen saa side, at Vintersæd ikke kan saaes paa dentte Deel. De høiere Jorder drives derfor saaledes at de tre Aar i Rad, hver Gang efter lidt Gjodning, besaaes med Rug, hvorpaa de hvile i Grcesleie, tisfoxn i 8 ja endog 12 Aar, nu derimod almittdelig i 4—6 Aar. D?n side Deel af Agerjorden brækkes til Havre, gjodes derpaa til Byg, hvorpaa folger Havre, som tromles stærkt for at jævnes tilbørlig til det paafolgende Grærfeie i 4—6 Aar. Undertiden gjodes til Havren ') Provst Grundtvig. '°1) Gaardmand Mads Rnudsen i Skjelbye og Jens Pedersen i Sønder Mrsløv,