Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

266 paa G ron j o eden , og derpaa igjen til det paafolgende Byg, og Jorderne give da især meget frodigt Græs i det fsrste Aar de ud- lægges. Den hyppige om end ei stærke Gjodskning bliver mulig ved de store Enge, tildeels af megen god Beskaffenhed, der findes langs med Roret, hvorved disse Bonder ere i Stand til at holde en ual- mindelig stor Kvægbesætning. Dette lille Streg af Falster er da ogsaa det eneste, hvor Hovedittdtægten tages af Kreaturholdet, især Koer, samt Tillæg af Heste til Salg; dog sælges ogsaa en Deel Kornvarer, af hvilke Rugen udmærker sig ved sin Meelrighed og Vægt. Nogle bruge en Inddeling i 7 Marker, saaledes har Hr. Inspecteur Rosenkilde nu antaget folgende Drift: 1. Neenbrak, 2. Hvede, 3. 2Crtec, 4. Byg, 5. Havre, 6 og 7 Klover til Slæt og Græsning. Tilforn vare denne Gaards Jorder — 50 Tdr. Land Ager og 10 Tdr. Land Eng — inddeelt i 10 Marker, som dreves efter Vexeldriftens Regler med Staldfodrings-Urter, men denne Drift er nu forandret til den anforte, som er temmelig almindelig i denne Egn af Landet, hyppig ogsaa her med den Forandring, at Bygget kommer efter Hveden og foran 2Erterne, hvori hele Af- vigelsen i Driften saa at sige bestaaer. En ganske anden Drift i 7 Marker har Hr. Proprietair Lange til Eiegod indfort, nemlig: 1) gjodet til Grønfoder (Vikker, Havre, Byg og i 1841 lidt Spergel), 2) Vintersæd (Hælvten Rug, Hælvten Hvede), 3) Kartofler g og Bælgsæd (Bonner, Vikker, Wl'ter) Mark, 4) Byg med Rødklover til 5) Staldfodring og lidt Slæt, Stubben afgræsset med Faar og vendt i Juli og August, besaaet med 6) Nug, 7) Havre. En saadan Dyrkning af Jorderne er meget ualmindelig paa Falster, da den er beregnet paa Sommerstaldfodring i et stort Omfang, for at kunne give Besætningen tilstrækkeligt Foder. Denne Drift nærmer sig ogsaa meest Vexeldriften, der ellers ikke vinder Bifald her > og det ikke paa Grund af Ukjendskab til den, thi Enkeltmand har hist og her drevet sin Lod efter den. Saaledes beretter Provst Grundtvig, at han allerede i 1822 havde drevet Thorkild- strup Præstegaards Jord under Vexeldrift; men uagtet dette Exempel og en mangeaarig Opmuntring ved Præmier af det Oeconomiske Selskab, har kun meget faa Bonder kunnet bekvemme sig til at