Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
267
antage denne Driftsmaade. „Tre Bonder i Norre Herred have i
seneste Aar faaet Præmie for Vexeldrift af det Lollandsk - Falsterske
Industri-Selskab. Flere indsee vel tildeels Nytten af Vexeldriften;
mett Mængden bliver helst ved det Gamle." *) Af samme Selff<rb
„har Fæstebonden Jens Rasntussen i Kraghauge, under Kirstineberg
Gods erholdt Præmie af 50 Nbd. i Aaret 1830, for at have drevet
sin Jordlod 60 Tdr. Land stor, efter Vexeldrift og staldfodrec i
Sommeren 1829 o Malkekoer og 8 Hefte; merglet 5 Tdr. Land
med 1500 Læs Mergel og platttet 100 Pile. Gaardmand Peder
Dønfen Ravn i Bonned paa det Classenffe Fkdeicommisscs Godser,
har ligeledes erholdt Præmie for at have i Aaret 1834 brugt sin
Jordlod af 56 Tdr. Lands Størrelse til Vexeldrift, og besaaet Brak-
markerne med Vikker, der brugtes til Staldfodrittg, og hvorved 8
Malkekoer og 4 Heste ere fodrede hele Sommeren. Mod Brak-
markens Anvettdelse til Vikker eller Kartofler indvendes, at hvad
herved vindes, tabes i de paafolgende Afgrøder, især hvad Vittter-
korn og 2Erter anbclanger, og det er maaskee neppe uden Grund,
hvis Veiret, nemlig Regn, Solskitt, Blæst o. s. v., har Indflydelse
paa Jordens Frugtbarhed, da Jorde«, ved Sommeren over at ligge
tildækket, derved gaaer Glip af disses velgjorende Virkninger." **)
Enten det mi ec i Folge disse Anskuelser om Skadeligheden af
Brakfrugters Dyrkning, eller efter ganske andre, der ikke ere hentede
fra Veiret, saa er Vexeldrift og Brakfrugtavl ikke synderlig yndet
paa Falster, stjondt Jordmonnet og den knappe Fodring synes at
skulle opmuntre til begge.
Paa Næsgaard, hvor Jordene ere af meget forskjellig Be-
skaffenhed, er eil fra det Almindelige temmelig afvigende Drift ind-
fort. Jorderne ere ittddeelte i to Marker: Dstermarken, der har
sandede, og Vestermarkeit, der har lerede Jorder. Dell forste af
disse drives med 1. Gronjords-Havre, 2. Heelbrak gjod., 3. Rug,
4. Kartofler og lidt Vikker, 5. Vyg med Hvidklover og Thimothei
Græs, hvormed Jorden ligger i 3 Aar. I Vestermarken tages
ligeledes 1) Gronjords-Havre, 2) Heelbrak gd., 3) Hvede, 4) Meter,
’) Provst Grlnidtvig i Thorkildstrup.
Justitsraad Frits.