Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
267 antage denne Driftsmaade. „Tre Bonder i Norre Herred have i seneste Aar faaet Præmie for Vexeldrift af det Lollandsk - Falsterske Industri-Selskab. Flere indsee vel tildeels Nytten af Vexeldriften; mett Mængden bliver helst ved det Gamle." *) Af samme Selff<rb „har Fæstebonden Jens Rasntussen i Kraghauge, under Kirstineberg Gods erholdt Præmie af 50 Nbd. i Aaret 1830, for at have drevet sin Jordlod 60 Tdr. Land stor, efter Vexeldrift og staldfodrec i Sommeren 1829 o Malkekoer og 8 Hefte; merglet 5 Tdr. Land med 1500 Læs Mergel og platttet 100 Pile. Gaardmand Peder Dønfen Ravn i Bonned paa det Classenffe Fkdeicommisscs Godser, har ligeledes erholdt Præmie for at have i Aaret 1834 brugt sin Jordlod af 56 Tdr. Lands Størrelse til Vexeldrift, og besaaet Brak- markerne med Vikker, der brugtes til Staldfodrittg, og hvorved 8 Malkekoer og 4 Heste ere fodrede hele Sommeren. Mod Brak- markens Anvettdelse til Vikker eller Kartofler indvendes, at hvad herved vindes, tabes i de paafolgende Afgrøder, især hvad Vittter- korn og 2Erter anbclanger, og det er maaskee neppe uden Grund, hvis Veiret, nemlig Regn, Solskitt, Blæst o. s. v., har Indflydelse paa Jordens Frugtbarhed, da Jorde«, ved Sommeren over at ligge tildækket, derved gaaer Glip af disses velgjorende Virkninger." **) Enten det mi ec i Folge disse Anskuelser om Skadeligheden af Brakfrugters Dyrkning, eller efter ganske andre, der ikke ere hentede fra Veiret, saa er Vexeldrift og Brakfrugtavl ikke synderlig yndet paa Falster, stjondt Jordmonnet og den knappe Fodring synes at skulle opmuntre til begge. Paa Næsgaard, hvor Jordene ere af meget forskjellig Be- skaffenhed, er eil fra det Almindelige temmelig afvigende Drift ind- fort. Jorderne ere ittddeelte i to Marker: Dstermarken, der har sandede, og Vestermarkeit, der har lerede Jorder. Dell forste af disse drives med 1. Gronjords-Havre, 2. Heelbrak gjod., 3. Rug, 4. Kartofler og lidt Vikker, 5. Vyg med Hvidklover og Thimothei Græs, hvormed Jorden ligger i 3 Aar. I Vestermarken tages ligeledes 1) Gronjords-Havre, 2) Heelbrak gd., 3) Hvede, 4) Meter, ’) Provst Grlnidtvig i Thorkildstrup. Justitsraad Frits.