Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

268 5. Byg med Nodklover og noget Thimothei Græs til Slæt og Græsning i 3 Aar. Paa denne Mark var tredie Aars Græsset i 1841 saa stærkt, nt det maatte siaaes, og gave 5 Tdr. Land 7 Læs Hoe. Paa Hovedgaardene bruges meest den overskaarne Kobbeldrift, og som ovenfor bemærket tages ikke saa mange Kornafgrøder af Jorderne som hos Bønderne; naar nu dertil kommer, at der almindelig holdes en forholdsviis storre Besætning, falder det ganske as sig selv, at der i det Hele taget maa avles bedre, og vel ogsaa mere Korn. Paa Gjedsergaard brugtes i 1811 folgende Drift: 1) Reenbrak, 2) Raps, 3) Hvede, 4) Byg, 5 og 6) Klover, 7) Brak, 8) Hvede, 9) Wrter, 10) Byg eller Havre, 11 og 12) Klover. Aorseløses Agerjord er inddeelt i 11 Marker, hvoraf den ene er udlagt og drives med Vexeldrift; de andre 10 drives: 1) Heelbrak, 2) Vintersæd, 3) 2Erter, 4) Byg, 5) Halvbrak, 6) Vintersæd, 7) Havre, 8) Klover, 9 og 10) Græs. 'Rarlsfeldt har samme Forpagter og drives i 10 Marker, nemlig: 1) Heelbrak, 2) Vintersæd, 3) 2Ertcr, 4) Byg, 5) Klover, 6) Halvbrak, 7) Vintersæd, 8) Havre, 9 og 10 Græs. Skjørringe er inddeelt i 9 Marker og drives efter dette Sæd- stifte; 1) Gronjords-Havre, 2) Heelbrak, 3) Vintersæd, almindelig I Hvede og ß Rug, 4) Byg og AZrter, 5) Byg efter 2Erter og Havre efter Byg udlagt med Rødklover og Thimothei Græs 1 Aar til Slæt og 3 Aa c til Græsning. Dalbyegaard har samme Sæd- skifte, undtagen at der almi'ndeligvns blot saaes Rug i Vintermarken og ingen Ærter. Paa begge disse Gaarde tages altsaa kun 4 Kornafgrøder, ligesaa mange Marker ligge i Græs og 1 i Brak. Da Jordbruget paa Falster næsten udelukkende gaaer ud paa at avle Korn, folger det af sig selv, at man ikke træffer dyrkelig Jord med Forsæt henlagt til varig Græsning; dog vil dette maaskee med Tiden ikke blive ualmindeligt, dersom den fiinuldede Faareavl — hvad rigtignok for Tiden ikke er -at vente — skulde udbrede sig mere. Alt hvad der findes af varigt Græsland bestaaer i Enge og de storre og mindre Saltninger, der findes iscer paa den sydlige Kant af Landet. Disse benyttes til Græsning for alle Slags Kreaturer og ere saaledes til stor Nytte for Eierne, der derved ere i Stand til at drive en storre Deel af Agerjorden med Korn. Ved