Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

269 Næsgaard, hvor der findes et udmærket Stamffæferie, er det eneste Sted, hvor der er fortsætlig udlagt nogen Agerjord til stadig Græs- ning; men det hele Areal udgjor kun 3 Tdr. Land, udlagt i to Folde til Lammenes Græsning. Falstringen benytter sin Brakmark, paa hvis gyde Behandling han sætter megen Priks, ligesom Lolliken til at sultfode sine Faar og Gjoes paa, og vil derfor nodig til at anvende den til Brakfrugter; hvor disse dog dyrkes, tages de heller i en af Kornmarkerne eller i Kløvermarken, altsaa ester samtlige de Kornafgrøder, der folge efter Gjodningen. 6. Sommerstaldfodrirrg. Uagtet Sommerstaldfodring har været kjendt og hist og her ind- fert i ni lang Række af Aar, og uagtet Boildestartden egenlig 5»tet har imod den, er den dog ikke synderlig udbredt, og neppe saa almindelig nu som den har været blandt Landmænd udenfor Bonde- standen. Allerede i Begyndelsen af dette Aarhundrede var den ind- fort paa Nebollegaard med Meierikoerne, og omtrent paa samme Tid antog Provst Grundtvig de«, og holdt ved den i mange Aar, noget der ellers er temmelig ualmindeligt. Herom udtrykker sig Be- retningen saaledes: „I 2horkildstrup Præstegaard er sædvanlig den hele Besætning af Heste og Kvæg, 8 af forste og 24 af sidste Slags, sommerstaldfodrede i de sidste 16 Aar, indtil Hosens Begyndelse, oz ofte Hosten igjennem; og Exemplet har viiket hos en Deel Vender til Efterlignelse, men kun i det Smaa. Man har, saavidt jeg veed, Intet imod Sommerstaldfodringen; men de vigtigste Hindringer for denne ere de allerfleste Steder: a) alt for smaae, indknebne, og for lidet luftige Stalde, b) Mangel paa tilstrækkelig Foder til Stroelse." Denne sidste Hindring skulde man neppe falde