Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
276 Dette er en noget haard Beskyldning, der dog neppe kan være meent strengt efter Ordene; vistnok er det af ganske andre Grunde, Driften med Stude ikke har kunnet faae Fremgang paa Falster, blandt hvilke den derpaa anførte: „at Kvægracerne paa Landet almindeligviis ere altfor smaae til deraf at opdrætte Trækstude, oz naar saadanne skulle anskaffes fra Jylland, vorde de for kostbare," er langt sandsynligere og hæderligere for alle Vedkommende. Et andet og vigtigere Sporgsmaal, der imidlertid neppe endnu kan besvares fyldestgjorcnde, er om det virkelig betaler sig for den Huusmand, der holder to Koer, at bruge dem til Markarbcide; et Foretagende, hvortil han ved Forskud og Velonninger meget op- muntres af Mariboe Amts oeconomiske Selffab. Meget priseligt er der, at delte Selffab opmuntrer til Forsøg i denne Henseende, da Pengeopoffrelsen er saa ringe, at den itke kan komme i syttderlig Betragtning, hvis det mislykkes, og i slet ingen hvis det lykkes, derved at bringe denne Deel af Huusmands-Klassen storre Velstand og Uafhængighed af Gaardmændene. Det Hestearbeide denne nu forretter for Huusmanden, betales allerede meget dyrt, enten saa Betalingen erlægges i Penge eller Arbeite, og dyrere er der al Ud- sigt til det efterhaanden vil blive, da Gaardmanden, siden Hoveriet næsten overalt er aflost, er alvorlig betænkt paa at formindffe sit Hestehold og derimod forøge sin Kvægbesætning. Der kan saaledes snart komme den Tid da Huusmanden baade maa tigge og dyrt betale Gaardmandens Hjælp, og stjondt man vel kan vente Billig- hed og Villighed hos mange Gaardmænd, er denne ikke at stole paa for en lang Tid, eller overalt at gjore Regning paa. Dnsteligt vilde det derfor være, om Arbeidet med Koer for Huusmanden med en storre Lod, og Arbeidet med Spaden for den mindre Lodseier, kunde ret komme i Gang. Ogsaa har nu adskillige Huusmænd, ved en Uttderstottelse af nævnte hæderlige Selskab, taget fat paa Plotningen med Koer, „og skal sinde deres Regning derved," saasom ett Udflytter af Roere Ved- bye, en anden i Veigerlose og eilkelte andre Steder. Huusmand tliete sansen af Skjelbye, ogsaa Udflytter, har ligeledes ploket sin Lod med sine to Koer, og det gik ret godt, ffjondt noget langsomt, \ Skp. Land ad Gangen, Formiddag og Eftermiddag; men da han skilte sig ved den ene