Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

277 af Koerne oz fik en anden, har han endnu (1811) ikke kunnet faae denne til at trække. Han klagede iovrigt ikke over at Koerne satte af paa Mecken."*) Da Kvæget er af meget ringe Størrelse paa Falster, Jorderne derimod i Almindelighed tunge og lerede, er der siorrc Vanskelighed at overvinde her, end mange andre Steder for Driften med Koer; det er eiheller alt Plougarbeide de kunne forrette, saa Huusmanden maa eudnu soge Hestehjælp hos Bonden for at faae brækket Groiljorden. **) Skjondt der saaledes vel vil findes mange Slags Hindringer at overvinde tuben denne Sag kommer i god Gang, er der doz gjort en Begyndelse, og det er heri som i alt Andet, det forste Skridt der koster. Findes det ved Erfaring, at Koerne kunne udholde Arbeidet, vil uden Tvivl en stor Deel Huusmeend folge det givne Exempel. 9 Agerdyrknings - Redskaber. er meget interessant, og giver en glædelig Oplysning om det Liv og den Dristighed, der i de seneste Aar er vaagnet paa Falster, at betragte den Forandring, som er foregaaet med Hensyn til Ager- dyrknings-Redskaberne. Medens der i de« forste Menneskealder af dette Aarbundrcde har herflet en Stilstand i denne Henseende, hvori de mange indgribende Landboeanordninger fra dette og nærmest foregaaende Tidsrum ingen Forandring har frembragt, seer man paa de sidste Aar en rask Fremgang til Indførelsen og Brugen af de forbedrede Avlsredskaber, ikke blot paa Herregaardene, hvilke her som allevegne ellers ere de forste til at indfore Forbedringer, men ogsaa ved Bondergaarde. For at kunne giore sig denne Forandring -•) Kammcrraad Stampe, Skolelærer Thomcsen. «-') Gaardmand Mads Lnudsen.