Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
278 tydelig, er det nødvendigt, at see hvilke Agerdyrknings-Redskaber, der brugtes i Begyndelsen af dette Aarhundrede, samt hvorledes og naar nogen særdeles Forbedring foretoges med dem; derfor ville vi forst see hvad Professor Begtrup skriver om denne Gjensiand. „Den falsterske Ploug, skriver han, er soer og plump, og næsten heel af I sin Construction har denne Træploug det Særegne, at Stjærten er saaled'es dannet, at Plougholderen gaaer ikke bag i Furen, nie» ved Siden ad den. Det har formodentlig sin Grund deri: man har fundet, at det var, i fugtige og stærke Jordcr, tungt og vaadt for Karlen at gaae bag i Furen. Paa Plougen er ofte intet Langjern, thi her ploics meget uden Langjern, som og er brugeligt paa Moen. Plougskjoeret stikkes i en spids Vinkel mod Jorden; denne brækkes mere op end skjæres af, hvorved Plougen gaaer tungere. Maaskee er Hensigten dermed, at den lerede Fure derved kunde ligesom brækkes itu, hvorved Harvningen lettes, da de sæd- vanlige Træeharver i Landet ei formane at souderrive en seig leret Plougfure. Plougen har Hjul, hvoraf det, som gaaer i Furen er el Par Tommer hoiere end det andet. Disse i Landet sædvanlige Plouge frækkes almindelig med fire Hest?. Paa Nebsllegaard hos Secretair Gtanrpe gives af samme Plouge, men mindre og letter? gjorte end de brugelige, hvorfor han ved Saaeningen, og naar Iordett ikke er for tung, ligeledes ved Tvocrningen, kun bruger to Heste for Plougen, som Plougholderen selv kjorer. Den engelske Ploug yndes ikke her i Landet; man finder Trækket for svært for Hestene, og Folkene tre uvillige til at bruge den. „BoudenS Harver ere ikke gode, sædvanlig for stive, hos Nogle bestaaende af tre lange Bulle uden Led, hos Andre af to Dele befæstede sammen med Boiler. Harvens Tænder ere paa de forreste Rader af Træ. Alligevel Harven er saa flet, og Tromlen ei bruges, besindes dog Bonderis Brakmark her i Landet al være vel behandlet; men det er en Folge af flittig Ploim'ng og at Jorden ikke er græsbunden," Man vil af efterfolgende, Provst Grundtvigs Beretning see, at det endnu i Aaret 1822 forholdt sig omtrent paa samme Viis. „Agerdyrknings - Redskaberne er? hos Bonden i Almindelighed de gamle fra Forfædres Tid, saasom Træplouge til 1 Heste, hvor-