Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
tydelig, er det nødvendigt, at see hvilke Agerdyrknings-Redskaber, der
brugtes i Begyndelsen af dette Aarhundrede, samt hvorledes og naar
nogen særdeles Forbedring foretoges med dem; derfor ville vi forst
see hvad Professor Begtrup skriver om denne Gjensiand. „Den
falsterske Ploug, skriver han, er soer og plump, og næsten heel af
I sin Construction har denne Træploug det Særegne, at
Stjærten er saaled'es dannet, at Plougholderen gaaer ikke bag i
Furen, nie» ved Siden ad den. Det har formodentlig sin Grund
deri: man har fundet, at det var, i fugtige og stærke Jordcr, tungt
og vaadt for Karlen at gaae bag i Furen. Paa Plougen er ofte
intet Langjern, thi her ploics meget uden Langjern, som og er brugeligt
paa Moen. Plougskjoeret stikkes i en spids Vinkel mod Jorden;
denne brækkes mere op end skjæres af, hvorved Plougen gaaer
tungere. Maaskee er Hensigten dermed, at den lerede Fure derved
kunde ligesom brækkes itu, hvorved Harvningen lettes, da de sæd-
vanlige Træeharver i Landet ei formane at souderrive en seig leret
Plougfure. Plougen har Hjul, hvoraf det, som gaaer i Furen er
el Par Tommer hoiere end det andet. Disse i Landet sædvanlige
Plouge frækkes almindelig med fire Hest?. Paa Nebsllegaard hos
Secretair Gtanrpe gives af samme Plouge, men mindre og letter?
gjorte end de brugelige, hvorfor han ved Saaeningen, og naar
Iordett ikke er for tung, ligeledes ved Tvocrningen, kun bruger to
Heste for Plougen, som Plougholderen selv kjorer. Den engelske
Ploug yndes ikke her i Landet; man finder Trækket for svært for
Hestene, og Folkene tre uvillige til at bruge den.
„BoudenS Harver ere ikke gode, sædvanlig for stive, hos
Nogle bestaaende af tre lange Bulle uden Led, hos Andre af to
Dele befæstede sammen med Boiler. Harvens Tænder ere paa de
forreste Rader af Træ. Alligevel Harven er saa flet, og Tromlen
ei bruges, besindes dog Bonderis Brakmark her i Landet al være
vel behandlet; men det er en Folge af flittig Ploim'ng og at Jorden
ikke er græsbunden,"
Man vil af efterfolgende, Provst Grundtvigs Beretning see,
at det endnu i Aaret 1822 forholdt sig omtrent paa samme Viis.
„Agerdyrknings - Redskaberne er? hos Bonden i Almindelighed
de gamle fra Forfædres Tid, saasom Træplouge til 1 Heste, hvor-