Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

279 hos Plougmanden gaaer ved Siden ad Plougen; stive Træharver med tre Bulle, hvoraf stundom een, sjelden to have Jerntænder. Svingplougen fes yderst sjelden, endog paa de flom Gaarde, uagtet man vel erkjender dens Fortrinlighed, især til Brlig paa de lettere Jorder. Enkelte Bonder have raffineret noget paa den sædvanlige Hjulploug og gjort den mindre, finere og lettere, anbragt Iernlob og Iernstylt, saa ar de kunne plet c med 2 eller 3 Heste ret godt; de holde for, at Hjulplougen har stadigere Gang end Svingplougen. To Stykker af disse sidste, gjorte paa Chcistianssæde i Lolland, have i et Par Aar været brugte hos mig, og Indbydelse til at see oz prove dem her er skeet til hele Herredet; men kun 3—4 Bonder have afbenyttet Leiiighedcn til at see og prove dem, og de have ikke anskaffet sig lignende. Exstirpator med 5 Jern er brugt i et Par Ilars Tid af Overkrigscommissair Stampe og mig til at saae Byg med." Denne Beretning viser kun meget ringe Forbedringer mod 20 Aar tilbage; det er kun meget Enkelte, der sege at gjore en lille Forbedring ved de gamle Agerdyrknings-Redskaber; og cm; trent paa samme Standpunkt finde vi Tilstanden i 1835 efter Juslitsraad Friis's Beretning, sgaly^ende: ,,^)o6 Bondestanden og flere andre Landmænd bruges den almindelige store Fire-Heste-Ploug, der foruden dens massive Bygning er saa slet construeret, at den i Ordets strengeste Forstand oproder Jorden i Steden for at gjennem; arbcide og ordenlig vende de»; ikkun paa nogle af.Herregaardene og disses Parceller, som Korselitse, Ourupgaard og Gjedsergaard, bruges Svingplouge, dcels engelske, deels eftergjorte, hvis Fortrinlig; hed ingenlunde kan betvivleö. Paa de sidste to Aar have enkelte af Bondestanden ogsaa lagt sig efter 2 - Heste - Plougen; for disses almindelige Jttdforelse mellem Bondestanden moder imidlertid, naar endog sammes Værd paaskjonnes, den Omstændighed, at den sted- findende Heslcbesoetttittgen er for liden og for svag til at trække en saadan Ploug; thi naar Plougmanden skal rette Plougens Cjang og Jordens Bearbejdning efter Hestens Kræfter, gjores Ondt værre. Selv har Nedskriveren ofte været Vidne til, at Plougmanden hvert Dieblik maatte lette Plougen for den mindste Gjeustand, der fordrer Kraftanstrengelse, og saaledes bedrage Jorden, og sig selv. «Laasuart de til Hesteavleils Fremme og Forbedring gjorte Foranstaltninger