Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
289 Dyrkningen af disse Foderplanter har ikke funden Efterligning og, naar undtages lidt Kartofler, er Dyrkningen af de nævnte op- horte. Det samme er Tilfældet med Rapsæden. Af de egenlige Kornarter ere derimod adskillige nye bievne temmelig almindelige. „Paa de senere Aar er den hvide Seelandske Hvede indfort paa nogle Hovedgaarde, og roest fordi den er haardforere, bedre taaler Fugtighed og det afvexlende Veir end den rode, ogsaa er den upaatvivlelig givtigere end den rode og giver mere Meet; men dette uagtet synes deir ikke saa afsætlig som den rode, da den efter Sigende ikke er saa god for Brænderierne, ei heller skal Straaet være saa godt for Kreaturerne som af deu rode." *) At denne nne Hvedeart skulde give mere Meel end den rode modsiges af Kammerr. Stampe; den giver, yttrer han, smukkere og hvidere, men et saa meget Meel som den brune, og fordrer stærke, lerede Jorder. Paa det sidst« Aar er der gjort Forsøg med den meget omtalte VPittiiigton-Hvede. „Flere ere ikke ret tilfredse med den, og den skal ganske være gaaet bort i Vinteren."**) Dette klager imidlertid Propr. Lange kil Eiegod ikke over; ban saaede i 1838 en halv Skjeppe af denne Hvede i Rader, den gav, tvemoden, 25 Skpr., som bleve saaede i 1839 i 4 Tdr. Land, hvorefter hostedes 50 Tdr. Deraf solgtes de 25 Tdr. som Saaesæd til andre Landmænd for 12 Rbd. Tonden. I Anledning af at den er bleven anbefalet som Vaarhvede, gjorde Hr. Lange et Forsog med £ Skp., der saaedes i April; men den blev langtfra ikke moden. „Af Aug dyrkes den brune almindeligviks, da der ikkun faa Steder paa Falster findes passende Rugjorder; St. Hansrug har vel været prøvet, men Resultatet maa ikke have været tilfredsstillende, siden man dermed er ophort." ***) „Den saakaldte holsteenske Rug eller Provftie-Rug dyrkes meget paa Falster, ogsaa af Bon- derne." ****) Det almindeligste 25yg paa Falster er det toradede; dog dyrkes enkelte Steder, f. Ex. i Skjelbye og Gjeddesbye Sogne den sex- <:) Justitsraad Friis. Kammerraad Stampe. ) Justitsraad Friis. ■v‘?v) Kammerraad Stampe. 19