Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
radede meget, „hvor man staaer i den urigtige Formening, at Jorderne
sammesteds, der hore til de bedste og stærkeste paa Den, ikke fmine
bære toradet. Undertiden soges forstnævnte og mere end sidst-
nævnte, især til Malt, ja endog til Udlandet."*) Denne Beret-
ning om at det sexradede Byg er det mest dyrkede i de nævnte
Sogne, kan ikke længer betragtes som fuldkommen rigtig; thi ogsaa
det toradede dyrkes der hyppigt; Skolelærer Thomesen i Skjelbve
yttrede, at „siegle" dyrke det sexradede. I denne Egn, saavelsom
paa flere Steder have Adskillige lagt Vind paa Chevalier-Byg,
der saaes ligesaa tykt som andet Byg; Nogle have igjen ophort med
denne Slags Byg, fordi den, efter deres Mening, bliver for silde
moden, Andre klage derimod ikke over de« sildige Modenhed og ved-
blive med den.
Graae og hvlde Zarter ere de almindelig dyrkede; men af
begge Slags haves forskjellige Afarter, hvoraf nogle „store rode
dyrkes paa den nordvestlige Kant af Landet, og undertiden betales
med høiere Priis." *) De gule Lapsærter have tilforn været
meget dyrkede, men ere nu stærkt i Aftagende; det samme er Til-
feeldet med de tidlige hvide 2Erter, de saakaldte Somurerærter,
som vel hostes tidligere end de sildige, men give mindre Udbytte i
Kjærne og Halm. Derimod har man i de sidste Aar begyndt at
lægge Vind paa de saakaldte blaae 2Lrter, der give ligesaagodt
i Skjeppen som de hvide, give mere Foder og betales dyrere end
de hvide; de hostes mellem de almindelige tidlige hvide Wrter og
de graae. **)
„Hestebønner, som i ældre Tider almkndeligviis dyrkedes af
Bondestanden, ere nu næsten aldeles forsomte ved uforsigtig An-
vendelse af Samme; især efter flet Host vil man ofte have sporet
Sygdom blandt Hestene, især Kolik, som naturligt naar Bonner
gives vaade, ja endog mugne."*) De ere dog endnu bestandig op-
tagne i den bestemte Sædfolge paa Eiegod, hvor de bredsaaes,
knap V2 Td. paa Td. Land geom., og have givet fra 6—22 Fold;
de benyttes blot til Hestene, for hvem de ere et meget kraftigt Foder.
*) Justitsraad Friis.
**) Gaardmand Jens Petersen i Sonder Drslov, Forvalter Langel og
Skolelærer Thomesen,