Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
291 Af ualmindelige ^avrearter har „paa Hovedgaarden Gjedscr- gaard den sorte skotske været brugt over 20 Aar med god Fordeel, især i Gronjord; og de anstillede Undersøgelser have fuldkommen beviist, at de« som Hestefodec i det Mindste er \ bedre end den gule; men der horer et eget Lokale til den, naar ikke de ovrkge Korilsorter af den skal besmittes, hvisaarsag deir aldrig bor komme i Huus med andet Korn."*) Det synes besynderligt at denne Havre, efter saa lattg en Tid at være dyrket paa Laudet, ikke er mere udbredt, da dens Focdeelagtighed, efter Ovcnstaacnde, sees at være saa betydelig. Rimeligviis er det Frygten for at faae anden Sæd fordærvet ved deit, der hindrer dens videre Udbredelse; thi det er ikke meget al- mindeligt at have saa meget Laderum, at man har Huus til en saadan enkelt Kornart. En anden Art Havre, Rartoffelhavren, har derimod nydt langt storre Udbredelse, og er uden Tvivl den fortrinligste vi kjende, især med Hensyn til deris Vægt; den har paa Eiegod, hvor den stadig har været avlet i 12—11 Aar, naaet en Vægt af 10 Lpd. 12 Pd., efter Eierens Hr. Langes Focsikkring. Fra Ræsgaard, hvor denne Havre ligeledes har været dyrket i mattge Aar, er den bleven udbredt blandt Omegnens Bonder, men disse begynde at aflægge ben af to Grunde, forst fordi de antage den giver ikke saa mange Fold som den almindelige gule Danske, og dernæst fordi ben falder saa stærkt of **) — sidste Omstændighed forklarer tilstrækkelig den forste. Det bor dog erindres, at det er Skik i denne Egn at hoste Havren temmelig moden, cg da kan maaske Høstmanden have nok saa megen Deel i det rittge Resultat som Havren selv. Af Handelsplcrnter har Rapsæden været dyrket paa Falster; men er nu saa godt, som gailske aflagt; derimod er Horavlen taget meget til paa de senere Aar. Det har paa Falster, som paa de fleste andre Steder, været Skik at saae et lille Stykke Hor til eget Brug, og paa dette Trin holdt Horavleu sig indtil paa de sidste Aar, da man har begyudt at udvide deu, hist og her saaledes, at der nu kan sælges nogle Lpd. fra en Gaard. Undertiden, dog Juititsraad Friis. ) Kammerraad Stampe og Forvalter Fangel. 19-