Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
291
Af ualmindelige ^avrearter har „paa Hovedgaarden Gjedscr-
gaard den sorte skotske været brugt over 20 Aar med god Fordeel, især
i Gronjord; og de anstillede Undersøgelser have fuldkommen beviist,
at de« som Hestefodec i det Mindste er \ bedre end den gule; men
der horer et eget Lokale til den, naar ikke de ovrkge Korilsorter af
den skal besmittes, hvisaarsag deir aldrig bor komme i Huus med
andet Korn."*) Det synes besynderligt at denne Havre, efter saa
lattg en Tid at være dyrket paa Laudet, ikke er mere udbredt, da
dens Focdeelagtighed, efter Ovcnstaacnde, sees at være saa betydelig.
Rimeligviis er det Frygten for at faae anden Sæd fordærvet ved
deit, der hindrer dens videre Udbredelse; thi det er ikke meget al-
mindeligt at have saa meget Laderum, at man har Huus til en
saadan enkelt Kornart. En anden Art Havre, Rartoffelhavren,
har derimod nydt langt storre Udbredelse, og er uden Tvivl den
fortrinligste vi kjende, især med Hensyn til deris Vægt; den har
paa Eiegod, hvor den stadig har været avlet i 12—11 Aar, naaet
en Vægt af 10 Lpd. 12 Pd., efter Eierens Hr. Langes Focsikkring.
Fra Ræsgaard, hvor denne Havre ligeledes har været dyrket i mattge
Aar, er den bleven udbredt blandt Omegnens Bonder, men disse
begynde at aflægge ben af to Grunde, forst fordi de antage den
giver ikke saa mange Fold som den almindelige gule Danske, og
dernæst fordi ben falder saa stærkt of **) — sidste Omstændighed
forklarer tilstrækkelig den forste. Det bor dog erindres, at det er
Skik i denne Egn at hoste Havren temmelig moden, cg da kan
maaske Høstmanden have nok saa megen Deel i det rittge Resultat
som Havren selv.
Af Handelsplcrnter har Rapsæden været dyrket paa Falster;
men er nu saa godt, som gailske aflagt; derimod er Horavlen
taget meget til paa de senere Aar. Det har paa Falster, som paa
de fleste andre Steder, været Skik at saae et lille Stykke Hor til
eget Brug, og paa dette Trin holdt Horavleu sig indtil paa de
sidste Aar, da man har begyudt at udvide deu, hist og her saaledes,
at der nu kan sælges nogle Lpd. fra en Gaard. Undertiden, dog
Juititsraad Friis.
) Kammerraad Stampe og Forvalter Fangel.
19-