Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
sjeldnere, dyrkes Herren i Brakmarken; Skolelærer Thomescn i
Skjelbye har f. Ex. af og til besaaet en ringe Deel af sin Brakmark med
Hor, og havt 12 Lpd. Hor og Blaar efter en halv Torides Udsæd.
En stelden riig Afgrode havde Gaardmand Jens Pedersen i Sonder
Drslov; thi paa 3 Skpr. Land avlede han 22 Lpd. Hor og Blaar.
Denne i flere Retninger udmærkede Bonde kan sælge omtrent 10 Lpd.
Hor om Aaret, foruden det der spindes i hans eget £uu$, og det
er ikke ubetydeligt. Disse anførte Exempler paa Horavl ere ikke
enestaaende Vidnesbyrd om at den er i Fremgang, og vise at den
nuomstunder har faaet en saadan Udvidelse, at nogle Bonder
kunne begynde at sælge noget af deres Avl. Det forholder sig nu
ikke længer som Justitsraad Friis anforer, at „med Hensyn til
Hsr, Rommen og Humle, Bonden kun avler til egen
Fornodenhed"; thi der kunde nu ansores en Deel flere Bonder, end
de efternævnte, som lægge Vind paa denne Avl. De Bonder Hr.
Friis nævner ere: „Gaardmand Peter Mortensen i Maglebrænde,
som paa Td. Land, i Aaret 1824, avlede 21 Lpd. Hor, hvorfor
han af Lolland-Falsters Industri-Selskab blev tilstaaet en Belønning
af 10 Rbd.; Gaardmand Ole ^Hysfen i Horrebye, for, i Aaret
1824, paa \ Td. Land at have avlet 38 Lpd. Hor, hvorfor han
ligeledes af hiint Selskab fik et Sølvbæger af Værdi 10 Rbd.;
Gaardmand Mikkel sansen i Horbelov har i Aaret 1825 paa 3
Tdr. Land avlet 75 Vpb. reengjort Hor, hvorfor han ligeledes fik
15 Rbd." Med Hensyn til de andre anførte Handelsplanter ftaaer
man derimod endnu temmelig tilbage paa Falster, i det Mindste
ere de hverken skriftlig, eller mundtlig nævnte i de samlede Be-
retninger.
Med Hensyn til Foderurter seer det ikke bedre ud paa Falster
end paa Lolland; af 'Kartofler dyrkes saa godt som intet paa
Bonderjorderne, udenfor Haugen, og omtrent ligedan er det paa
Herregaardene, hvor denne Rodfrugt ikke optages i Sædskiftet; der-
imod dyrkes der paa de mindre Gaarde, der drives af Folk udenfor
Bondestanden, nogle Kartofler i Marken, saasom paa Eiegod og
Næsgaard« Rod og hvid Z\tøver kunne nu ikke længer cmfores
blandt de mindre almindelige Foderplanter, da i det Mindste Rod-
kloveren nu er meget almindelig overalt» af denne dyrkes, ligesom paa