Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
292 sjeldnere, dyrkes Herren i Brakmarken; Skolelærer Thomescn i Skjelbye har f. Ex. af og til besaaet en ringe Deel af sin Brakmark med Hor, og havt 12 Lpd. Hor og Blaar efter en halv Torides Udsæd. En stelden riig Afgrode havde Gaardmand Jens Pedersen i Sonder Drslov; thi paa 3 Skpr. Land avlede han 22 Lpd. Hor og Blaar. Denne i flere Retninger udmærkede Bonde kan sælge omtrent 10 Lpd. Hor om Aaret, foruden det der spindes i hans eget £uu$, og det er ikke ubetydeligt. Disse anførte Exempler paa Horavl ere ikke enestaaende Vidnesbyrd om at den er i Fremgang, og vise at den nuomstunder har faaet en saadan Udvidelse, at nogle Bonder kunne begynde at sælge noget af deres Avl. Det forholder sig nu ikke længer som Justitsraad Friis anforer, at „med Hensyn til Hsr, Rommen og Humle, Bonden kun avler til egen Fornodenhed"; thi der kunde nu ansores en Deel flere Bonder, end de efternævnte, som lægge Vind paa denne Avl. De Bonder Hr. Friis nævner ere: „Gaardmand Peter Mortensen i Maglebrænde, som paa Td. Land, i Aaret 1824, avlede 21 Lpd. Hor, hvorfor han af Lolland-Falsters Industri-Selskab blev tilstaaet en Belønning af 10 Rbd.; Gaardmand Ole ^Hysfen i Horrebye, for, i Aaret 1824, paa \ Td. Land at have avlet 38 Lpd. Hor, hvorfor han ligeledes af hiint Selskab fik et Sølvbæger af Værdi 10 Rbd.; Gaardmand Mikkel sansen i Horbelov har i Aaret 1825 paa 3 Tdr. Land avlet 75 Vpb. reengjort Hor, hvorfor han ligeledes fik 15 Rbd." Med Hensyn til de andre anførte Handelsplanter ftaaer man derimod endnu temmelig tilbage paa Falster, i det Mindste ere de hverken skriftlig, eller mundtlig nævnte i de samlede Be- retninger. Med Hensyn til Foderurter seer det ikke bedre ud paa Falster end paa Lolland; af 'Kartofler dyrkes saa godt som intet paa Bonderjorderne, udenfor Haugen, og omtrent ligedan er det paa Herregaardene, hvor denne Rodfrugt ikke optages i Sædskiftet; der- imod dyrkes der paa de mindre Gaarde, der drives af Folk udenfor Bondestanden, nogle Kartofler i Marken, saasom paa Eiegod og Næsgaard« Rod og hvid Z\tøver kunne nu ikke længer cmfores blandt de mindre almindelige Foderplanter, da i det Mindste Rod- kloveren nu er meget almindelig overalt» af denne dyrkes, ligesom paa