Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

293 Lolland, den tidlige og sildige. For en halv Snees Aar siden maa dette ikke have været Tilfældet; tbi Justktsraad Friis siger: „rod og hvid Klover og Raigroes bruges almindelig paa Herregaardene, men ikke mellem Bondestanden; Spergel derimod sjelden." Det er under Afsnittet om Sommerstaldfodringen fortalt, at adskillige Bonder nu have begyttdt at dyrke Drkkehavre, som afslaaes grøn til Hestene; imidlertid er denne Foderurt ikke saa almindelig som man maaskee kunde ønske, og kan derfor anføres som noget paa Falster ualmindeligt. Af Græsarter er ,,'Xæigræsfet temmelig ud- bredt i Noere ?llslov og Norre Vedbye Sogne. Thinrothei-Grces anvendes paa enkelte af Hovedgaardene mellem Kloveren." *) 13. , Sygdomme hos Kornet. Aarsagerne dertil. Midlerne derimod« >^kjondt Beretningerne angaaettde Sygdomme hos Kornet ikke Ittde- holde noget særdeles Interessant, maaffee fordi Falster paa ingen Maade lider af denne Ulempe, er det dog lærerigt at erfare hvad praktiffe Landmænd ogsaa i denne Provinds mene om denne vigtige Gjen- stand. „I Almindelighed, skriver Provst Grundtvig, vides her ikke af Rust, Brand eller andre Sygdomme paa Kornet. Aarsagen til Ruft paa Rug- og Hvede-Straaet, som vel stundom kan spores erikelt, troes nt være Strandtaage eller megen Fugtighed i stille, varme Dage, naar saadau Fugtighed bliver længe hængende paa Straaet, udeu at afrystcs af Storm eller torres af Solen. Brand i Hveden formodes at komme af umodent Sædekorn, eller deraf, at Hveden ikke tilborlig er syltet eller limet med god Kalk forinden den saaes. Aldeles paalidelige Erfaringer herfor hayes ikke, saavidt mig *) Kammerraad Stampe,