Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

294 er bekjeudt." ?kf en noget anden Mening om Oprindelsen til Syg- dommene hos Kornet er Iustitsraad Friis. „Sjelönere, vttrcs i denne Beretning, end fordum er Rust eller Brand i Kornet, og ikkun i meget fugtige Aaringer og hvor Sæden staaer indfluttet af Skove eller store Plantninger, kan dette Onde vise sig, især om Sæden tillige er saa stærk at den falder; hvilket synes at bevise, at Rusten fornemmelig fremkommer derved, at de fugtige Dunster, som opstige af Jorden efter Regn eller ved tyk og taaget Vuft, der ofte endog er seig og flimet og som klæber sig fast paa Straaet, ikke hurtig nok kan torres. Derved sættes Raad i Straaet, hvorved det hendoer og ikke kan give Kornet de fornodlie Voedsker til at fuld- bringe og modne Samme." — Brand menes at være en Sygdom fra Roden, der kan hidrøre fra forskjellige Aarsiger, især fra slet og ufuldbaaret Sædekorn. „Naar Saadant nedlægges i Iordett, kan den foregaaende Sylttting eller Bektstting, der vel snarere maa an- secs som et Gjodm'ngs- og mulig Sikkerheds-Middel mob Orme og Insekeer, der angribe selve Sædekornet og dets spæde Nodder, ingeil- lunde sikkre for dett samme paafolgende Sygdom: Brand; naar derimod godt fuldvoxet og vel modnet Sædekorn anvendes indfinder Branden sig aldrig. Man antager nt Rapsædens Bektstting med Terpentinolie, som meget bruges i Udlandet, stal sikkre for Angreb af Insekter; hvorvidt dette er rigtigt vover man ikke med Vished at paastaae; imidlertid kjendes Raps, der i flere Aar er behandlet paa denne Maade og ikke har lidt af Orme; selve Jordlopperne bave skannet de unge Planter, endog i det for Napsædens Dyrkning uheldige Aar 1831; eiheller Biller og andre skadelige Insekter i Blomsterne og Frohusene sporedes; dog kunde det mulig hidrore derfra, at bemeldte Raps hkint Aar var saaet i Nærheden af Havet. Temmelig afgjort er det forovrigt, at Soeluften er særdeles vel- gjoreude for Rapsen, hvisaarsag deime Plantes Dyrkning ikke alene lykkes fortrinlig paa Oer i Havet, endog tæt ved Vandet, mett næsten aldrig feiler." Saavidt Iustitsraad Friis. De Bonder med hvilke Red. talede, vare alle enige i at Rust oz Brand, som tilfor« vare almindelige, nu vare saa at sige ubekjendte; kutt Gaard, mand Jene, Petersen i S. Drslov troede al have bemærket, at en stærk Bearbejdning af Brakmarken, hvorved Jorden bliver meget