Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

295 pulveriseret, giver Anledning til Rust, denne fandtes, dog ikke i nogen hoi Grad, paa et Stykke Hvede efter en fortrinlig behandlet Brak, hvorimod den ikke fandtes paa den Hvede i samme Mark, der toges i Kloverstubben. Derimod klagede man over den samme Rust i Hvedekjærnen i Aaret 1840, hvorom er talt i Lollands Be- skrivelse; denne Sygdom standsede da Torreveir indtraf. I mindre Grad leed Hveden 1811 af samme Sygdom, der viser sig i Vippen som et guult Stov, der gaaer over til Smaaorme, som asgnave Kjærnen i den overste Eildc. Midler til al forebygge dette Onde ere her ligesaalidt bekjendte som den oprindelige Aarsag dertil. 14. Negler for den Grad af Modenhed Kornet bor have, itdrtt det hostes, for at blive bedst Handelsvare eller Saaekorn. „Magtet Udskiftningen er tilettdebragt og uagtet eilhver Landbruger saaledes har Ieaadighed over sit eget Avlsbrug, og ikke er afhængig af sin Naboe eller Gjenboe, foretages dog Sædens Omhugning og Jndhostliing efter gammel Sædvaile. Naar een Bonde begynder at hoste i en Bne eller Egil, tage Alle fat, uden Herrsyn til det forstsellige Jordsnion og Beliggenhed, der med Hensyn til Sædens Modenhed gjor betydelig Forskjel. Faste Principer folges flet ikke, og disse mangler Bonden tildcels; saasnart Straaet er grønlig guult paabegyndes Hugningeu og fortsættes da med alle Kornsorter. Der finder i dcime Henseende en saare skadelig og falsk Æresstraben Sted, i det Bouden ene og alene jager efter forst at blive færdig med Hosten; om Straaet er tort og om selve Kornet har opnaaet Fasthed undersoges flctikke, og har til Folge at Kornet, som nd- torres i Laden, bliver smaat og sammenkrympet, og taber derved baade i Godhed og Udseende. Baade Hvede og Byg afhugges