Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

298 Hvede og Vyg renses meget godt, især for at hjclpc Bonden til at forskaffe sig velrensct Saaesæd. I forrige Aar er af samme Selskab anskaffet og givet til dette Herred (Noere Herred) en Rensemaskine, forfærdige! af Snedker "Kølle i Mariboe til Priks 100 Rbd. Sedl., som er til almindelig Bru^; men Maskinen er hidtil ikke benyttet uden af et Pac af Bondestanden. Enkelte andre Jordbrugere have ladet Saaekorn, samt udskrevet Skattekoru rense her. Maskinen renser til Fuldkommenhed Hvede, Nug og Byg, fraskiller alt Ukrudt, det undtagen, som har Størrelse med Koettet selv, saasom Heire." I Folge denne Beretning skulde Kornet paa Falster, allerede i 1822, været af bedre Veskasfetthed end tilforn, og man skulde ikke formode at der siden den Tid er skeet Tilbagegang i denne Green af Forbedringer; at Fremgangen imidlertid ikke kan have været stor endnu i 1835, sees af Iuslitsraad Friis's Beretning: „Almindelig- viis ere Kornvarerne hos Vondestauden paa Faister i en saa flet Tilstand , at der tabes 10 pCt. tt aar disse skulle blive gode Varer. Kornet er i sig selv smaat, som Folge af at ree» Brak og Klover*) mangler; og da det tillige som oftest tages for tidlig, er det ind- krympet, hvorved det baade taber i Vægt og Udseende; dette er især Tilfældet med Hvede og Byg, hvoraf en Deel 6-radet endnu avles. Undtagelser sinde Sted paa enkelte Steder, saasom paa det Classenffe Fideicommisses Godser, hvor dette ved nt forskrive og uddele god Saaesæd, ved en i det Hele taget bedre Gultur, ved storee Fordringer ved Leverancerne, har aarsaget at bedre Kornvarer haves. Det samme er Tilfældet med Hovedgaardene. Det gaaer med Rens- ningen som med Sæden, denne forsommes uagtet det Lollaud- Falsterske Industri-Selskab, ved at fordele Rensnings-Maskiner om- kring i Landet, har givet Vedkommende Leilighed til al faae Kornet renset, hvilket destoværre forsommes fordi man paastaaer, nt Kjob- manden ingen væsenlig Foeskjel gjor paa gode og siette Barer, og der saaledes intet Opmuntrende er for Bonden til at yde den ham givne Leilighed nogen Opmærksomhed. Det er derfor vist ikke uden ♦) Med Hensyn til Kloveravlen især, er siden soregaact Forandring til det Bedre; ualmindelig var den, efter andre paalidelige Mænds Udsigende, langt fra ikke i 1835.