Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

301 Det er altsaa i det Hele omtrent 80000 Lpd. af de forfljellige Kornvarer, der paa Falster aarlkg anvendes til at frembringe Brændeviin. 16. produkternes Afsætning. «^i'l Salg indffrænker sig Landmandens Frembringelser paå Falster næsten udelukkende til Kornvarer; thi Meierkprodukter, og Fedevarer i det Hele, ere ikke synderlig Gjenstanden for hans Opmærksomhed, det samme gjælder om Kreaturer. Derimod er Uldproduktiotten paa de senere Aar bleven af Vigtighed for adflillige af de storre Gaard- besiddere, siden de siiiruldede Faar ere indforte fra Mecklcnborg. Kjobmanden befatter sig, ligesom paa Lolland, næsten udelukkende med Kornhandelen; ingen af dem derimod med Opkjob af Uld og Fedevarer i det Storre til Forseitdelse, og paa det lave Trin Meierk- vcesenet staaer endnu, vilde vel denne Handel neppe kunne lonne sig. Ulden vil han eiheller befatte sig med, den forsendes derfor til Kjøbenhavns Uldmarked for Producentens egen Regning. Det er da som sagt, fornemmelig til Kornvarerne, Afsætningen til Kjobmanden indffrænker sig, og hermed er i de senere Aac ingen Vanskelighed forbunden, da denne Slags Vare har været meget sogt. Tilforn var det imidlertid anderledes, og det er ikke uden Nytte, under heldigere Forhold, at see tilbage paa de uheldigere. „Den sædvanlige Maade, skriver Provst Grundtvig i 1822, at afsætte sit Korn paa her, er at sælge, enten til Skippere fra Mrse og Fyen, som indtage sæd- vanlig deres Ladninger ved Færgestederne Guldborg og Gaabense, samt Bondebyen Sortsoe i Gunslev Sogn, eller til Stubbekjobings (og Rykjobkngs) Kjobmænd, der modtage Kornet gserile efter forud aftalt Betingelse fra Kjoberens Side, thi nuomstuilder soger Kjob- manden sjelderi Landmanden, hvilken sædvanlig har ondt for at