Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

307 er svær at bringe frem, og skjondt den koster 60—80 Rbd., yndes den dog meget paa Den, uagtet man ikke veed Andet at sige til dens Roes, end at den er særdeles stikket til at ligge og flides paa Steenbundett, og at den er stærk og varig. Naar man skal have Heste og Vogn med i disse Eger for at kjore om til Markederne paa Loilattd, bindes to af dem sammen, Hestene sættes med Frem- benene i den ene og Bagbettene i den ariden Ege, Vognene sættes ligeledes paa tværs, og man roer da over Vandet. Det koster megen Tid og Arbeide at tildantte en saadan Ege; thi den sænkes i Vandet i 2 Aar, for at blive fast i Træet, som ellers let vilde revne, og Udhuulningen koster meget Arbeide, saa det er ikke at undres over, man holder „Hulegilde", naar et saadant Værk er lykkelig tilende, med Dands og Lystighed. 17. 2Evre. Markfrcd. Hegn. at hegtte viser Falstringen, ligesom Lollænderen, megen Lyst, og hver Mand har sin udskiftede Lod indkastet, ligesoni og hver Vang for sig," siger allerede Begtrup, og det er saa langt fra ar Lysten til at hegne og frede om Markerne er aftaget, at man snarere kunde have Anledning til at klage over, at der paa Falster, ligesom paa Lolland, hegncs for meget; thi ikke nok med, at der findes for- svarligt Udhegn, bestaaende nf en Groftvold, beplantet med Piil eller Poppel og desuden forsynet med et Vindegjerde, er hver Mark, og den er ofte kun af et lidet Areal, almindeligviis paa samme Maade indhegnet. Til Plantning paa Groftvoldene bruges især forsijellkge Slags Piil og den canadiske Poppel eller saakaldte Graapiil; men adskillige Steder findes ogsaa Tjorn, Hassel og Blommer anvendt til Hegn. Dette er den almindelige Hegningsmaade; men paa den ostlige Kant af Laildet, hvor der sindes en Deel Steen, benyttes 20"