Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
308 disse deels til sædvanlige Steengjerder med opkastet Jordvold, deels til de saakaldte Kniplings - Gjerder, der bestaae af lose Steen, der lægges ovenpaa hinanden, de store nederst og de mindste overst, og baade frede meget godt, fordi alle Slags Kreaturer ere bange for at komme dem nær, og ere nemme at holde vedlkge. Dette Strog af Landet er forsvarligt, men ikke faa stærkt indhegnet som andensteds. Den mindst fredede Deel af Landet er Gjeddesbye Sogn i Syd og Vedbye Sogn Nord paa Den; her ere baade færre Hegn opreiste, og findes langt mindre Plantning end ellers paa Falster, og i disse to Sogne holdes Kreaturerne efter Hosten ikke saa omhyggelig hver paa Sit, som andre Steder. Paa Hasseloe, og maaskee ved enkelte andre Byer findes Tang anvendt til Gjerder, ligeledes findes paa denne De cn Deel Steengjerder af Flitttesteen, hvoraf der er en Mængde paa Markeme, som saaledes benyttes paa en gavnlig Maede. Justktsraad Friis's nedenstaaende Beretning om Markfred kan, om ben end i 1835 maaskee var en fuldkommen rigtig Skildring af Tilstanden i beiuie Henseende paa Falster, neppe nu ansees derfor. „Omendskjondt, skriver han, mnn ikke kan sige, at demie for Landbruget vigtige Gjettstand ydes ben Opmærksomhed, samme fortjener, er det dog uden for al Tvivl, at samme paa de seneste Aar meer og meer indsees, og vil vist om faa Aar aldeles være indfort. Vel gives der endnu Steder, hvor AZvret aldeles op- gives, saasom i Gjeddesbye Sogn og flere Steder, men almindelig- viis skeer dette dog ei mere i det Mindste af Princip. Hvor hverken Staldfodring eller Kiover bruges, og hvor Bonden ikke har Græs- ning, der er værd at frede, og som Folge heraf eiheller forsvarligt Hegn, — kan der ikke fredes." — Dette kan altsammett være meget rigtigt; men det skjonnes ikke at det passer paa Forholdene som de nu ere paa Falster, hvor de« Reisende snarere vil stemme med Kammerraad Stampe i at „Hegnsvcrsenet er paa Falster i fortrinlig Orden, og maaskee Gjeddesbye Sogn er det eneste Sted, hvor A5vret opgives." Da hver Mark er indelukket med forsvarligt Hegn, bruges mange Steder ikke Toir til Kreaturerne, men de græsse lost paa den dem bestemte Mark; for inudlertid end mere at sikkre sig mob at de skulde bryde gjettnem Hegnet, bruge Bønderne paa nogle