Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

315 staaer dog temmelig hoi; thi almkndeligviis er den § af Prisen paa Herregaards-Smor. Sksondt denne Behandlingsmaade af Melken endnu er den almindelige, er der dog enkelte Bonder, som have ind- rettet egne Melkestuer, og erkjende den store Fordeel deraf. Gaard- mand Ien6 Petersen i S. Deslov har f. Ex. indrettet en Melkekjældec; hos ham behandles Melk og Smor med en udmærket Reenlighed, og herved frembringes et Meieriprodukt, der om Sommeren kan sættes ved Siden af Herregaardenes. Hvor Sandsen er vakt for en bedre Behandling af Kvæget, hvor det fodres og passes med Omhyggelighed, forst der kan man som sagt vente heldige Folger af Forædlingen ved indforte bedre Racer. Mangel paa passende Nogt er vel den sande Grund til at det Classenske Fideicommisses Bestræbelser for at forbedre Kvægracen hos Banderne hidtil saa lidet har frugtet. En medvirkende Aarsag dertil har vel ogsaa dec uheldige Valg af de Kvægracer, der benyttedes hertil, været, nemlig Devonshire- og Sveitser-Kvæget. Om disse Kvægracer og deres Anvendelse til Forædlingen af det Falsterske Kvæg, meddeler Hr. Forvalter Fangel paa Næsgaard folgende Oplysning: „I Aaret 1826 gjordes Jndkjob af Engelsk Kvæg fra Nord Devonshire her til Ncesgaard for at faae en udmærket Race til Tillæg, og for at forbedre Landets Race ved Parring med Tyren. Delte Kvæg udmærkede sig i Særdeleshed ved sin smukke Form og Bygning, vare alle uden Undtagelse morkerode med lyse Oienhaar og uden nogensomhelst Aftegning. Ved flere Aars Erfaring op- dagedes, at denne Race ikke var god til at malke, ligesaa lidt som den Nace, der fremkom ved Parring med Tyren, egnede sig til godt Malkekvæg; derimod vare de bedre til Fedning, da de i hoi Grad vare trivlige. Da Hensigten med dette Kvæg ikke opnaaedes, og det ogsaa var meer end almindelig tilboielig til Lungesyge, blev denne Race aldeles aflagt her paa Gaarden og g an ffe afskaffet. Derpaa kjobte Directionen 10 Stkr. Sveitser-Koer af Iustitsraad vielsen paa Sophieilborg, en Gaard i Nærheden af Frederiksborg Stutteri, tilligemed en Tyr. Disse Kreaturer vare meget store og i det Hele meget smukke, af alle Slags Lod. De udmærkede dem især ved deres Rolighed og Tamhed, vare meget trivlige og havde indtil 100 Lpd. Vægt i levende Live. Disse svarede ikke heller til