Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

317 navnlig har Pastor 21ofcn i Vaalse en smuk Besætning Jydsk Kvæg, hvormed ogsaa Valdnæsse-Kaards Besætning soges forbedret, ogsaa til Fuglsang paa Lolland er der kommet Kvæg af denne Stamme. 19. Hesteavlen. ^esteavlen bar Falstringen tilforn ikke skjamket synderlig Opmærk- somhed, og det staaer sig med den paa Falster omtrent som paa Lolland. Hvad der i en længere Række af Aar er gjort for at fremhselpe den skyldes næsten udelukkende Bestyrelsen af det Classenste Fideicommis; forst paa de senere Aar er det andre Godsekere synlig have skjænket denne Green af Landvæsenet nogen Opmærksomhed. Hestene ere som paa Lolland smaae, mm særdeles arbejdsdygtige og noisomme, og derfor kan Landmanden fodre en temmelig flor Heste- besætning ; paa at indskrænke det store Antal og paa at opdrætte stores Heste henvender han nuomftunder mere Opmærksomhed. „End- stjondt, siger Dyrlæge Nielsen i sin velvillige Meddelelse, Heste- avlen i 20 Aar, jeg har opholdt mig her paa Landet, er meget for- bedret, deels ved gode Stodhkngste fra det Kongelige Stutteri, deels ved de af det Elassenske Fideicommis holdte danffe Hingste, og senere der holdte Fuldblods- og Halvblods-Heste, kan vel ikke nægtes, at den endnu hos Bondestanden, for en stor Deel ftaaer tilbage for andre Egne her i Danmark. Aarsagen hertil troer jeg for en Deel ligger i et urigtigt Forhold af Hoppen til Hingsten, da Vonderne» i Almindelighed et kjende, eller gjore sig Umage for at kjende de arvelige Feil ved Hingst og Hoppe af egen Avl, men ofte bruge dem til Avl, uden at tage Hensyn til disse Feil, der arte til Afkommet; for en Deel ligger Aarsagen i en altfor daarlkg Fodring og Reeiiholdelse, tilligemed for strengt Arbeide for den