Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
318 drægtige Hoppe, der vistnok maa have en skadelig Indflydelse paa Fosterets Uddannelse i Modersliv. Under FoUets Opdræt, ffades det ved at Folhoppen bruges for meget til Arbeide og faaer for liden Kjærne, saa den fom oftest er mager og ei kan give Foliet den fornødne nærende Melk. Den flemme Vane hos en Deel af Bondestanden, at Follet skal folge med Moderen ved Arbeidet til Plougs, Landcveiarbeide og andre Kjorfler, og derved trættes for meget, troer jeg hellerikke kan være uben skadelig Ind- flydelse. Naar Foliet tages fra Hoppen faaer det derimod som oftest ingen Bevægelse i det andet Aar, bekommer heller ingen Reenholdelse, da det næsten aldrig bliver striglet og borstet, saa det som oftest er besat med Ureenlighed. I det tredie Aar bliver det ofte anvendt til for strengt Arbeide, der giver Anledning til at det bliver lille af Væxt, er udsat for at det bliver krogrygget, karpelændet, kroghaset, kalveknæet, samt besat med de forffjel.'ige Spat- og Gallearter. Disse ere og de almindeligste Feil blattdt Hestene her." Naar en Hesteart ved en saadan Behandling kan vedligeholde saa mange gode Egenskaber som Arbejdshest, som dem den falsterffe Hest besidder, kan der neppe være nogen Tvivl om, at den, ved et bedre Udvalg af Tillægsdyr og ved en bedre Nogt eg Fodring i ^pvæxren, maatte kunne blive ligesaa god som nogen af vore bcdre Racer. Indførelsen af de bedre Agerdyrknings - Redskaber, især Svingplougen, og Afløsningen' af Hoveriet, har bidraget meget til at overbevise Bondeil om, at han kan noies med et mindre Antal Heste end tilforn, og at et ringere Atttal velholdte Heste er ham til storre Nytte end flere sletholdtc. Derfor er nu Hesteavlen i Af- tageirde med Hensyn til Antallet, men i Tiltagettde i Størrelse. Bonden, der for var ligegyldig for hvilken Hingst han fik til at bedække sin Hoppe, begynder nu at soge til dem, der holde store og gode Hingste, selv om de skulde betale^hvad de kalde meget hoie Springpenge. Adskillige erkjende at disse ere velanvendte; saaledes yttrede Gaardmand titels Cornelius paa Botoe, hvor forholdsviis mange Heste tillægges, at han vel kunde faae sine Hopper bedækkede frit hos en af sine Naboer, „men han havde ikke Naad dertil"; thi Omkostningerne meente han vare for ham ligestore ved at opdrætte Foliet efter ett god og en flet Hingst, men Prisen paa Plagen,