Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

319 naar den skulde sælges, var ikke den samme. For en Plag af hans Tillæg pan 3 Aar var han budet llORbd., men han stod paa en hoiere Priis. Om denne Plag gav han en Beretning, der vidner om hvor stor Indflydelse Indbildningskraften hos Folboppen kan have paa Fosteret. Da Hoppen var begjærlig, og han som sagt ikke havde Raad tit at soge til sine Naboers flette Hingste, rced han den til Ourupgaard, hvor den daværende Forpagter Mackeprang holdt en bruun og en rod Hingst til Bedækning for 5 Rbd. Hoppen; da han kom til Gaarden var en Dreng, som skulde ride Mrinde, netop i Færd med at sidde op paa den brune Hingst, som naturlig; viis blev urolig og vilde soge hen til Hoppen. Denne blev imidler- tid trukken ind i Gaarden og ftrax efter bedækket af den rode Hingst, falden paa Korselose efter en rod Hingst af det Frederiksborgffe Stutteri. Hoppen folede et bruunt Fol, der af Lod og Bygning ganske lignede dett brune Hingst. Almindeligt er det vel ingenluilde eildnu, at Bonden er villig til at betale hole Sprkngpenge; men det er allerede Tegn paa en større Interesse for Hesteavlcn, at Enkelte hellere betale dem, for en god Hingst, end lade Hoppen bedække for Intet af en flet eller maadelig. Da det forst er paa de sidste Aar Opmærksomheden for Hesteavlens Vigtighed kan siges at være vakt, kan man ikke vente, mange Bonder allerede skulde ville koste usædvanlig meget paa den; derfor er der ogsaa saavidt vides' kun een Bonde paa Falster, Rasmus Frederiksen i Nadbjerg, der har befattet sig med at stille Heste til Væddelob. Han var faa heldig at vinde en Priks paa den Kfobenhavnske Bane i 1840; men da han, uvidende om de forandrede Bestemmelser, drog dertil i 1841, forbodes det ham at stille sin Hest til Bondelobet, der kun var for Beboere af Sjællands og Fyens Stifter. Ogsaa for henne Bonde blcve de idelige Forandringer i vore Bæddelobs Indretning til et foleligt Tab; der er overhovedet al Udsigt til, at denne Jndrettting forst vinder Fasthed i Bestemmelserne, naar Ingen, eller i det Mindste ingen Landmand mere bekymrer sig om den, eller er Deeltager deri. Hvor meget Hesteavlen har vunden i Interesse og Fremskridt i de allersidste Aar, vil man allerede kuilne stjonne ved at sammen- holde ovettstaaeride Bemærkriinger med efterfølgende af Justitsraad