Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

321 Bonden Rasmus Fredriksen i Radbjerg holder, foruden en sort Hingst, falden efter en Hingst af det Frederiksborgffe Stutteri, der bedækker for 2 Rbd., endnu en Halvblods Stodhingst efter Cigar, der bedækker til 5 Nbd. Hoppen; dog er denne, som endnu er ung, ikke saameget sogt som hiin, efter hvilken der er faldet mange gode Heste; maaskee kan den hoiere Vedækm'ngsprus være en medvirkende Aarsag, hvorfor Halvblodshingsten ikke bliver saameget brugt. At det nu ikke længer betragtes som en Byrde at holde Hingst, sees allerkde af anforte Priser paa de Springpenge, en Bonde kan erholde, og Forpagteren paa Gjedsergaard har derfor, fra sit Fædreneland Mecklenbvrg, hentet en Halvblodshingst, der ankom om Foraaret 1841, og samme Aar bedækkede en halv Snees Hopper til 8 Rbd. Stk. Det er en over 10 Qv. 4 Tom. stor, stærkbygget, rod Hingst, der, ester Bygningen at domme, maa kunne have gavnlig Jnd- flydelse paa Hesteavlen, ved at bringes til Hopper af passende god Bygning og Størrelse, thi meget store Hingste give sjelden et vel- bygger Afkom af meget smaae Hopper. Follene falde, hos Bonden, almindeligviis i April og Mak Maaneder; om deres Rogt og ovrige Behandling er ovenfor talt, hvorved dog maa anmærkes, at den kun er beskreven som den er hos de Fleste; den bedre oplyste Bonve giver, især paa de senere Aar, sit Hestetillæg bedre Pleie. Om Brugbarhedcn af Halvblodshestene ere Meningerne deelte, saavelsom om Fordelen ved fortrinsvkis at tillægge dem. En af Falsters dygtigste Landmænd og største Hesteopdrættere, Kammerraad tlye^obn, Forpagter paa Korselese og Carlsfeldt, yttrcr sig saa- ledes om denne Gjenstand: „Tillæg af Halvblod har jeg brugt meget og anseet som en Indtægt; men da Priserne nu ere faldne, og jeg ikke kan opfodr Halvblod til samme Priis som simple HZste, har jeg standset noget, især da min Erfarittg har lært mig, at Halvblod, for Ploug, 'ikke kan arbcide paa famine Foder som vor gamle Race." Forvalter Fangel paa Necsgaard mener derimod, støttende sig paa sin Erfaring, at naar Heste fodres som de bor i den strenge Arbejdstid med godt Kjærnefoder, arbekde Halvblodshesterie bedre end de uædle, og at de altsaa ere fordcelagtigere end de uædle Heste ogsaa som Arbeidsdyr. Der er egenlig flet ingen Modscetiu'ng idisse Meninger; thi Sporgsmaalet dreier sig, fem man seer, om en 21