Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

322 ganske anden Sag, nemlig om Fodringen: om stærkere og følgelig kost- barere Foder, anvendt paa storre og arbeidsdygtigere, altsaa ogsaa dyrere Heste, eller ringere Foder, anvendt paa mindre gode Heste er det Fordelagtigste. Dette er et meget vigtigt Sporgsmaal, hvorom Mettingerile maae være forskjellige efter Forholdene paa de forskjellige Steder, Tider og den hele Drift. 20. Faareavlen» @fjønbt Falster ved sin hoiere Beliggenhed over Havet og ved sine i det Hele mindre flade og side Jorder synes at være bedre stikket til Faareavl end Lolland, har denne dog ikke været dreven med storre Opmærksomhed. Faarene behandles tværtimod med samme Lkge- gyldighed her som hist, nære sig om Vinteren paa Rug- og Wrte- halm, og sulte om Sommeren paa Brakmarken med sammenbundne Been, ligesom paa Lolland. Det er kun en haardfor og noisom Art Faar, der kan taale en saadan Behandling, og i denne Henseende staaer den vistnok over de fleste andre Racer, hvormed de Falsterske Faar paa de senere Aar ere blevne forædlede. De Faar, man nu holder for at være af Landets oprindelige Art, ere deels kullede, dcels hornede, hvilke sidste Nogle antage for at være de haardforeste; i Størrelse og øvrige Egenskaber ere de eens; „de ere, skriver Iusiits- raad Friis, af den almindelige danske, spidshalede Slags, med kort, stiv og grov Uld." Faarene give i hver Klipning, i Almindelighed 1} til 2 Pd. Uld, et Lam om Efteraaret 1 Pd.; *) Andre regne noget mindre nemlig 3 Pd. i to Klipninger som det hoieste. Meget frugtbar er Racen ikke, og giver oftere eet end to Lam, hvoraf Stk. i Lobet af Sommeren sælges til en Vægt af 20 til 28 Pd. for 2—3 Nbd.; *) Dyrlæge Nielsen.