Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

323 Blandingerne af de iildforte engelske Faar med Bondens almindelige betales med 4—5 Rbd., og opnaae en Vægt af 2 Lpd. og derover. „Jeg har, beretter Dyrlæge tlielfen, kjobt Lam efter Dishley- Wceddere, faldne efter almindelige Vondefaar, der om Efteraaret ved Slagtning have givet 2 Lpd. Kjod og derover, 3 Pd. Uld og en 4 Pd. Tælle." Det forste Foretagende kil at forædle Faarene paa Falster var Skæferiet paa Parcelgaarden Christiansminde ved Nykjobing, der for Kongelig Regning anlagdes i Begyndelsen af dette Aarbundrede. Faarene til dette Skæferi kom fra Steengaarden ved Kjobenhavn og vare af Spanst Race. *) ' Dette Skæferi bestod ikke i ret mange Aar, men „maalte nedlægges fordi det ikke svarede Regning", siger Justitsraad Friis; paa nogle Steder sporedes dog i 1822 en Blanding af denne Nace, som gav en ret god, skjondt ikke meget fiin Uld.**) Derimod, siger samme Beretning, „have Mange en Blanding af engelste eller femerske Faar, som forhen har været holdt paa Vennerslund, hvor denne Blanding endnu vedligeholdes, skjondt udartet." Muligt er det, at de kullede Faar, man nu træffer, stamme fra disse femerffe Faar, i saa Fald har denne Nace ikke bidraget til Forædlingen, da de kullede Faar nu ikke ansees for at være bedre end de hornede, som formodenlig ere de oprindelige. En ganske anden Indflydelse har de to engelffe Faarearter havt, det Classenske Fideicommisses Bestyrelse har indfort, ffjondt ogsaa disse vilde i Tidens Længde tabe sig i den gamle Race, dersom der ikke var serget for at holde en reen Stamme af hver især, og der- som man ikke havde behandlet de indforts Racer bedre end de ind- fodte. Om disse engelffe Faar giver Forvalter Fangel folgende Beretning: „Samme Gang det engelffe Kvæg indfortes, anskaffede Directionen to forskjellige Slags Faar her til Næsgaard fra England; den ene kaldtes Dishley-, den anden Southdowns-Racen. Faarene af den sidste havde sorte Been og Ansigt, og Ulden havde en Deel Liighed med den grovere Sort spansk Uld. Kjodet var ogsaa meget velsmagende og fedt, derimod var Uldens egenlige Værd ikke af stor ') Begtrups Beskrivelse af Falster. *"') Provst Grundtvig. 21*