Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

325 med danske Faar, paa 400 Slkr., hvoraf alle de Lam, der kunne undværes finde villige Kjobere til en Priis af 5 Rbd. Stk., og gaae for storste Delen til Præstoe Amt. Faareavlen er saalcdes i god Fremgang paa Falster hvad den grovnldede Art angaaer, som er den eneste der passer for den mindre Landmand, der ikke kan befatte sig med et egenligt Skæferi. Men ogsaa de fnnuldede Faar ere paa de sidste Aar indforte, og Skæferier af dem ere anlagte i det Store paa nogle af Herregaardene. Herom melder Insiitsraad Friis Folgende: „I det sidstforlobtte ?kar (1834) er, ved Bortforpagtningen af Hevcdgaardene Kirstincberg og Gjedser- gaard til Mecklenborgere, ittdfort Merknos-Faar af 1ste og 2dcn Klasse, omtrent >1—1500 Stkr. Moderfaar, hvorved derine Jttdustrk- grcen, hvorpaa hine Forpagtninger tildeels ere baserede, sandsynlig, hvis Faarene kan taale Græsningen og Klimatet, vil have et for Land og Rige heldigt Sving. Efter de af vedkommende Eiere meddeelte Oplysninger kan et saadant Faar aarlig afgive indtil 6 Pd. Uld, der hidtil er betalt med 41—48 Sk. Courant, omtrent £ Specie. Som Middeltal skal man med Sikkerhed kunne regne 3 Pd. Uld pr. Faar, altsaa aarlig Indtægt pr. Faar i det Mindste 2| Specie, foruden selve Kjodet; naar hertil kommer at 8 Faar med Sikkerhed fait græsses og fodres for 1 Koe, og at Gjodilingen af Faar, især paa de kolde, lerede Jorder, er langt fordeelagtigere og mere velgiorettde end Kvæggjodning (?), synes Fordelen af Faare- avl i det Hele taget at være indlysende. Det kommer blot an paa, ved Mergling og Gjodning at skille Græsttingen ved den Fugtighed, som den kolde Leer afgiver, og derved at kuilne conservere ^Faarene." Det vilde upaatvkvlelig være meget fordeelagtkgt at faae udbragt 36 Nbd. om Aaret af een Koes Foder og Græsning; men det synes som om faa vel Uldproduct som Uldpriis er temmelig hoit regnet. Antager man 1 Nbd. pr. Pd. Uld, og det er vel nu om- stunder en meget god Priis, vil Ulden af de 8 Faar, der holdes paa hver Koe, endog antaget til 3 Pd. pr. Faar, kun give 21 Rbd., og Fordeleit ved Faareavlen er da ingenlunde storre end ved et godt Meieri, naar Producterne ere i den Priis de have været i de sidste Aar. Imidlertid maa man antage, at Merino-Faareavleil betaler sig paa Falster, thi den er, siden Meckleilborgerne ere komne til Landet, til-