Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
326 taget; saaledes holdes der nu paa Korselosegaard et fortrinligt Skæferi paa 9C0 Stkr. Faar og Beder, hvis Uld betales noget hoiere end Meckleuborgernes paa Falster, og som Aar for Aar gaaer frem til storre Fuldkommenhed, fordi Ekeren ikke skyer saadanne Bekostninger, som betale sig. Det er især ved et fornuftigt Valg og Indkjob af Væddere fra Stamffæferiet paa Næsgaard — maaskee det bedste Skæferi i Danmark — at det paa Korselosegaard er gaaet saameget frem; Forvalter Fangels Beretning derom fortjener derfor fær; deles Opmærksomhed. Efcerat Southdowns-Faarene vare solgte og Dishleyerne forflyttede til Bjerregaard, „har Dkrectionen skaffet her til Gaarden et Skæferi af udmærkede Merinos-Faar, som stamme fra Sachsen. Disse ere alle meget fine og tillige temmelig store, og have vi omtrent aarlig havt Pd. vasket Uld paa Moderfaaret og 3 Pd. paa Beder, som sidste Aar (1810) ved Markedet i Kjobenhavn blev betalt med 92 Sk. pr. Pd. Skæferket er stedse blevet bedre ved Indkjob af Væddere af Thaers bekjendte udmærkede Skæferi, og ved den aarlige Classisiceeing af den i Uldkjendskab be- kjendte Kammerraad Michelsen har det tydelig viist sig, at Skæferiet har tiltaget i Fiinhed. Herfra er i de senere Aar solgt ikke faa Væddere aarlig til Skæferier i Danmark, og dette Skæferi svarer i det Hele godt til sin Bestemmelse, svarer ogsaa god Regning, da denne Race er meget nsisom baade paa Foder og Græs. Sidste Sommer 1810 græssedes her 470 Fa ar, Væddere og Beder, indtil Hoefletten var forbi, paa 22 Tdr. Land. „Om Winteren er Fodringen indrettet efter de forskjcllige Af- delinger, som Skæferiet er inddeelt i, nemlig: de Faar, der læmme i December Manned; de der læmme i August; de uttge Faar, Gimmcre kaldet; de unge Væddere og de gamle Væddere, samt Bederne. Disse sidste faae hele Vinteren daglig kun 3 Gange Rug- eller Hvedchalm og een Gang enten Skovho eller Wrtehalm, og derved staae de dem meget godt. De gamle Væddere, nemlig 2-aaringerne, som ere til Salg, faae 2 smaae Foder Kartofler daglig, og iovrigt det samme Foder. Moderfaarene, som læmme i August, fodres som Bederne, med Undtagelse af et Foder Havrehalm i Stedet for Rughalm. Moderfaarelie, som læmme i December, saae 2 Gange Hoe og Kmto^ler, beregnet til 2 Pd. Kartofler til