Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

327 hvert Faar, 1 Gang Hvidklover og 1 Gang A§rte- eller Havrehalm; saaledes fodres ogsaa de unge Gimmere og Væddere. Korn brugeS ikke i Skæferiet, naar undtages eilkeite gamle eg enkelte syge Faar. Naar de unge Lam ere 8—10 Dage gamle tages de fra Moderen og sættes i Aflukke for dem selv, hvorfra de en 6 Gange daglig ittdlukkes til Moderen for at patte, og tages de, saasnart de have pattet, oieblikkelig fra igjen. Paa denne Maade har Faaret Nolig- hed til at æde, men faaer aldrig, som ellers er temmelig gjængs i de spanske Skceferiec, Pellsen paa Faarene odelagt ved Lammenes Trinen, eller Ulden udsat for al ædes af Lammene, og æde Lammene Uld, er Aarsagen at Lammet ikke tidlig nok er taget fra Faaret. Ingen Forandring i Faarets Foder foretages fordi det faaer Lam; thi skeer dette, bliver Melken for feed, og Lammet udsættes for den farlige Sygdom, Stivkrampe. Derfor fodres Moderfaaret stærkest, for at det kan have eens Kraft. Hellerikke med det øvrige Skceseri bliver der, uden i Sygdomstilfælde, gjort Afvexling i Fo- dringen; thi Forandring fra flet Foder til stærkt Foder bliver, naar det bruges i nogen Tid, kjendt paa Ulden ved en Afsats, og derved taber Ulden meget i Syn og Værdi. „Den eneste Kuur jeg med Held har brugt for Stivkrampe, efter at have brugt mange andre Kure uden Nytte, er Jndgnidning med temmelig stærk Kampferspiritus paa de stive Lemmer, og det to Gange daglig; \ Time esterat Lammet er indgnedet med Spiritussen, saa den forst har skummet og er bleven tor, lader jeg det gnide ganske hedt med stiv Rughalm. Paa denne Maade har jeg frelst mange Lam. Denne Kuur har jeg nu med Held brugt her i Skæferiet i 12 Aar. Lammet maae da den forste Dag have en Klysteer, og gierne de to næste Dage ogsaa. Moderen gives imellem en Saltsteen at flikke paa, for at tynde hendes Melk. „Prisen paa de Væddere, her hidtil have været solgte til Brug i andre Skæferier, har verret JOO, 80, 60, 50, og 30 Rdd. er den gjængse Pens, som iovrigt retter sig ester Vædderens Godhed. „Faarestaldene ere indrettede saaledes, at Faarcne efter eget Be- hag, naar Vekret er godt, kan gaae ud i den frie Luft i dertil udcn- sor Husene indrettede Folde. Staldene holdes altid luftige og ere lyse og bekvemt indrettede. Havren de faae er knuset paa tn dertil