Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
anskaffet Knufemaffine, og Kartoflerne skjæres ligeledes itu paa en
dertil indrettet Maskine, der er saaledes beskaffen, nt jeg paa 5
Minutter kan skjære 1 Td. Kartofler. Af alle Foderhækker vi have,
anseer jeg den runde Hække for den bedste, efter den er der forfærdige!
Hækker baade paa Sjælland, Lolland og Moen; de ere omtrent 2
Alen i Gjennemsm't og saa hoie at Faarene ikke kunne naae at æde oven
af dem; der er Tomme imellem hver Spole i Hækken, Spolerne
ere Al. hole og staae paa } Al. hoi Fod."
Juslitsraad Friis angiver Antallet paa de spanske Faar i Aaret
1831 til 14—1500 Stkr., fordeelte paa de to Hovedgaarde Gjedser-
gaard og Kirstineberg; men dette Antal er siden meget tiltaget, saa at
der, ifolge det Stat. Tab. Værk, i Februar 1838 befandtes ar være
paa Falster i Alt 2711 Stkr. af denne Race, og i dette Tal er
ikke regnet Skæferiet paa Næsgaard, der bestaaer af henved 500
Faarkreaturer, for Sonder Alslov Sogn, hvori Korselosegaard ligger,
anfoces 369 Stkr., men paa denne Gaard holdes nu en Faareflok
af denne Race paa 900 Stkr. foruden en anden af forædlede Faar
ved Dishley-Vceddere paa 100 Stkr.*) Antallet af Merinos-Faarene
maa altsaa nu være meget stores end anførte c. 2700 Sikr. For:
uden Rubriken for disse forædlede Faar har Tab. Værket en anden
Rubrik for Faar, forædlede ved engelsk eller anden Race, efter hvilken
Antallet paa denne Slags Faar ffulde være 2441 Stkr.; men og-
saa dette Antal maa nu være meget betydelig storre, da Dishley-
Nacen netop paa de allersidste Aar har udbredt sig stærkest og er
bleven meget sogt ogsaa af Venderne.
Det eneste Exempel paa Faars Sommerstaldfodrkng er omtalt
under 6te Afsnit; paa Faarefoldning haves, saavidt vides, ogsaa kun
eet Exempel, som Provst Grundtvig omtaler med disse Ord:
„Faarefoldning bruges nu, saavidt jeg veed, intetsteds. I en Deel
Aar har jeg brugt denne her ved Prcestcgaarden medens jeg holdt
storre Faareflok."
*) Efter Kammerraad Nyeholms Opgivende holdtes der i 1841 paa
denne Hovedgaard i Alt 1300 Faar og Lam; efter det Stat. Tab.
Værk var der i hele Sognet i Februar 1838 ikkun 573 Stkr. og i
Juni 1837, 671 Stkr., dette er en meget betydelig Tilvæxt paa 4 Aar.