Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

329 21. Hangevcefenet. 9^aar man undtager Veigerlose Sogn og en Deel af^Skjelbyr Sogn, staaer det sig med Dyrkningen af Kjokkenurter paa Falster omtrent som paa Lolland, derimod avles der forholdsviis mere Træ- frugt end paa Lolland. Den almindelige Størrelse af Bøndernes Hauger er et Par Skpr. Land; Adskillige have dem dog noget storre. Gronkaal er den Urt, der findes i enhver Hauge; men hyppig findes ogsaa af andre Kjokkenurter, især Kartofler og Gulerødder saameget som be- hoves til Huusholdnkngen; de fleste Bonder kjobe Log, Gulerodder o. s. v. af Beboerne paa Hasseloe, „hvilke hvert Aar kjore Landet rundt med disse Haugesager, eller og sælge dem paa Nykjobittg Efteraars - Marked. Kjobmæudene lade sædvanlig Amager - Hvidkaal retournere med deres Skibe fra Kjobenhavn og udsælge den til Bønderne."*) Med Hensyn til Dyrkningen nf Kjokkenurter seer man nitfaa, Falster ikke hæver sig over de andre Provindser, og staaer følgelig ikke synderlig heit; men man vilde formodenlig feile ved at antage det for en Mangel ved Jordbruget hos Falsters Bonder, nt selv de mere Dristige og Delhavende blandt dem ikke lægge Vind paa at avle de Urter, de selv forbruge. Denne Betragtning skotter sig almindeligviis paa den Mening, at Bonden bor, saavidt mulig, selv frembringe Alt det han bruger, og den understøttes af Kiobstæd- folks Betragtning af Landlivet, til hvis Behageligheder horer en smuk, veldyrket Hauge, forsynet med alle Slags Blomster, Frugter og Urter. Men betænker man, at en saadan Hauge kræver megen Gjodning og Arbeide, og ar Bonden, som kun bruger ubetydelig af Kjokkenurter, med Undtagelse af Kaal og Kartofler, for største Delen maatte anvende disse Sager til sine Sviin, for dog at faae nogen ') Provst Grundtvig.