Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
331
vendte til Anlæg af Abildgaarde, som nu baade give Besidderne en
god Indtægt, og Byerne et indtagende Udseende. Ogsaa ved at
holde en Gartner, der passer Planteskolen paa Korsclosegaard, hvor-
fra Bonder og Huusmænd forsynes med gode Frugttræer, virker
Bestyrelsen meget til Frugtavlens Fremgang paa hele Landet; thi
ikke blot Godsets Beboere erholde Træer herfra, men ogsaa Andre
kunne her faae dem tilkjobs for billig Priis. Efterhaanden som
Bonden kommer til Indsigt af den Fordecl, den bedre Frugt vilde
give ham, er der ved denne Planteskole givet ham Leilighed til uden
ftor Bekostning og Uleilighed at skaffe sig Træer af bedre Art.
Enkelte Byer, der ikke ligge under Fideicommisset, udmærke sig ogsaa
ved gode Frugthauger, saaledes har „Byen Kraghauge ved Nykjobing
særdeles gode Frugttræhauger. Anledningen dertil skal være, at
denne Byes Huusmænd gik i Arbeide i den kongelige Slotshaugr
ved Nykjobiilg, medens der var Slot, og ere derved blevne bckjendte
med Frugttrækulturen. I Byen Klodskov ved Guldborg Suud
gives ypperlige Svedskeblommcr, hvoraf en Deel sælges i Omegnen,
og mange tørres og sælges til Kjobmændene, som siges igjen at
sælge dem for Kathrineblommer, de og stal ligne i Smagen."*)
Denne Slags Blommer er nok iovrigt ikke eiendommelige for denne
Bye, men sindes uden Tvivl udbredt overalt paa Falster saavelsom
paa Moen og i det sydlige Sjælland, og fortjener sikkert større Op-
mærksomhed end den hidtil er skjænket; torrede ere de, om end ikke
fuld faa gode som de franste Blommer, dog langt bedre end de
Svedsker, vi faae fra Tydskland. Det kan maaskee her ikke være af
Veien at gjore opmærksom paa, at det ikke vilde være til vor Skade
om vi lagde os lidt mere efter at faae Underretning om hvad vi
have, og at benytte det vi have noget bedre end hidtil; thi uden
Tvivl vilde vi derved kunne skaffe mange flere Meilnesker ærligt
Levebrod.
Foruden Bestyrelsen af det Classeuffe Fideicommis har især
det Lolland-Falstcrske Industriselstab sogt, ved Belønninger, at op-
muntce Bonder og Huusmænd til at fremme Haugevæsenet. Her-
om giver Iustitsraad Friis folgeude Beretuiug: „Iblandt de enkelte
') Begtrups Beskrivelse af Falster S. 810.