Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
331 vendte til Anlæg af Abildgaarde, som nu baade give Besidderne en god Indtægt, og Byerne et indtagende Udseende. Ogsaa ved at holde en Gartner, der passer Planteskolen paa Korsclosegaard, hvor- fra Bonder og Huusmænd forsynes med gode Frugttræer, virker Bestyrelsen meget til Frugtavlens Fremgang paa hele Landet; thi ikke blot Godsets Beboere erholde Træer herfra, men ogsaa Andre kunne her faae dem tilkjobs for billig Priis. Efterhaanden som Bonden kommer til Indsigt af den Fordecl, den bedre Frugt vilde give ham, er der ved denne Planteskole givet ham Leilighed til uden ftor Bekostning og Uleilighed at skaffe sig Træer af bedre Art. Enkelte Byer, der ikke ligge under Fideicommisset, udmærke sig ogsaa ved gode Frugthauger, saaledes har „Byen Kraghauge ved Nykjobing særdeles gode Frugttræhauger. Anledningen dertil skal være, at denne Byes Huusmænd gik i Arbeide i den kongelige Slotshaugr ved Nykjobiilg, medens der var Slot, og ere derved blevne bckjendte med Frugttrækulturen. I Byen Klodskov ved Guldborg Suud gives ypperlige Svedskeblommcr, hvoraf en Deel sælges i Omegnen, og mange tørres og sælges til Kjobmændene, som siges igjen at sælge dem for Kathrineblommer, de og stal ligne i Smagen."*) Denne Slags Blommer er nok iovrigt ikke eiendommelige for denne Bye, men sindes uden Tvivl udbredt overalt paa Falster saavelsom paa Moen og i det sydlige Sjælland, og fortjener sikkert større Op- mærksomhed end den hidtil er skjænket; torrede ere de, om end ikke fuld faa gode som de franste Blommer, dog langt bedre end de Svedsker, vi faae fra Tydskland. Det kan maaskee her ikke være af Veien at gjore opmærksom paa, at det ikke vilde være til vor Skade om vi lagde os lidt mere efter at faae Underretning om hvad vi have, og at benytte det vi have noget bedre end hidtil; thi uden Tvivl vilde vi derved kunne skaffe mange flere Meilnesker ærligt Levebrod. Foruden Bestyrelsen af det Classeuffe Fideicommis har især det Lolland-Falstcrske Industriselstab sogt, ved Belønninger, at op- muntce Bonder og Huusmænd til at fremme Haugevæsenet. Her- om giver Iustitsraad Friis folgeude Beretuiug: „Iblandt de enkelte ') Begtrups Beskrivelse af Falster S. 810.