Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
338 i tn lang Række af Aar er viist den samme Orden og forstmæssige Behandling af de private som af de kongelige Skove er nok neppe nogen Tvivl underkastet. Allerede de Plantninger, der ovenfor ere emforte, vidne om, at de private Eiere ikke længe ere blevne tilbage for de offentlige Forattstaltnknger. Dette vidner Provst Grundtvig allerede for em Slices Aac siden at være Tilfældet. Hans Veretm'ttg om denne Gjerlstand lyder saaledes: „Brændeved og Gavntræ kan endnu aarlig faaes til Fornødenhed, deels i de kongelige Skove, der forhen horte til Vestensborg, Hvededals og Vaalse Godser, og hvor der gjerne hvert Aar holdes Auctioner, deels hos Godseierue paa Ckjorringe, Veunerslund og Kirstincberg, [famt det Classenske Fidei- kommisses Godserj hvilke Alle i Almindelighed overlade deres Bonder noget Træ til Gavntommer og Brændsel, entert gratis som Udviis- ning, eller for Betaling. Nyere Skovanlæg i det Store end de, som existere i de benævnte kongelige Skove og deels alt ere flere Aar gamle, deels aarlig fortsættes, kjender jeg ikke. Men Godseiertte holde i Almindelighed deres Skove i god Fred, og der gives paa de fleste Steder i disse herlig ung Opvoext > hvilket ogsaa er Tilfældet bos de mindre Ckoveicre, saasom Proprietair Freuchen paa Liselund, Proprielair Holm paa Boderupgaard, Kammerjunker Theskrup paa Valdnæssegaard, Dahlftrøm paa Holgershaab, hvilke alle have Skov til egen Forttodenhed, men ikke synderlig til Salg." En forstmæssig Behandling af Skoveile er nu ligesaa almindelig paa Falster som paa Lollaud, og har naturligviis den samme Følge, at de Aar for Aar stige i Værdi. Særdeles har Bestyrelsen af det Llassenske Fideicommis udmærket sig ved bekostelige Arbeider med at afgrave det skadelige Band, hvoraf enkelte Dele af Skovene lede; mett dec er neppe nogen Tvivl om at disse Omkostninger rigelig erstattes ved Træernes bedre Væxt og sundere Ved. Disse Skove bleve i Begyndelsen af dette Aarhundrede af Forstinspecteur Brüel taxerede til at indeholde 70000 Favne Brænde; efter den betydelige Skovnittg, der har funden Sted og endnu fortsættes — som man paastaaer til Gavn for Skoven og dens forstmæssige Drift — maa dette Qvantum nu være meget mindsket. Hasseloebeboertte see med Bekymring paa denne Skovning, og frygte for ikke længer at kunne