Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

339 faae Bøgetræer af behørig Størrelse til deres Eger; hidtil have de især faaet Træer til dem fra disse herlige Skove. Paa Grund af den Mængde Skov, der findes paa Falster og den stærke Beplantning af Groftvolde, ere Smaaplantninger af vilde Træer ikke nogen stor Nødvendighed for Landet i Almindelighed; for de sydligste Sogne vilde de derimod være til stor Nytte; men findes ikke der. „Egenlige Plantager paa 2, 3, 4 Skpr. Land til Gavntræe og Brændsel træffes yderst sjelden, striver Provst Grundt- vig; her ved Præstegaarden er et Areal af omtrent den sidste Størrelse, for det Meste i min Tid beplantet med Piil af flere Arter, Ask, Elle, Hassel, Kastanie, Birk o. fl., som afgiver nu narlig de fornødne Humlestager, Tækkekjeppe, Baandstager, Kurve- vidier, saa og Gjerdscl og noget til Brændsel. Ogsaa er ved Gundslov Præftegaard en Plantage af Hassel paa omtregt | Td. Lands Størrelse, anlagt for nogle og tyve Aar siden af afgangne Provst Blicher, som vedligeholdes og afgiver aarli'g Fordeel. Lkge- ledes ved Dnslov Præftegaard en Hassellund, anlagt af Stedets Præst Hr. Dalhoff, for en Deel Aar siden, paa et Par Skpr. Lands Størrelse, i god Vcext og Fred." Mindre tilfredsstillende er Iustitscaad Friis's Beretning ogsaa herom: „Sluttede Skovplant- nknger af flere Tdr. eller Skpr. Land sinde almindeligviis ikke Sted udenfor de samlede Skove, hvor Culturen bevirker samme; derimod plantes en overordenlig Mængde Piil og Poppel paa Hegnsvoldene, saa at Falster, naar samme fra et Punkt kunde oversees, maatte see ud som en Skov. Enkelte Undtagelser gives vel, f. Ex. Skjel- bye og Gjeddesbye Sogne, hvoraf sidstnævnte nu aldeles mangler Skov, uagtet dette fordum paa den sydligste Pynt har havt 15 til 1600 Tdr. Land Egeskov; hvor Gjedsergaards Eier nu soger at etablere en Naalefkov paa et Areal af 60 Tdr, Land, som tegner til at lykkes, uagtet Beliggenheden mod Havet paa den ostlige og sydlige Side noget hindrer dens raske Fremgang i Vært. Uagtet Falster saaledes ikke mangler Skove, skulde man dog være af den Formening, at den af Grev Holstein til Holsteinborg lagte Plan til smaae Skovlodders Anlæg paa enhver Gaardlod vilde i Tiden være af uberegnelig Nytte, saavel for Staten som Eierne. Om saadanne blot indskrænkedes til 1 Td. Land, vilde dette betale Korn- 22«