Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
end til egen Forsyning, og afgive Handelsvarer, da maatte her vel
tænkes pan:
,,a) Oprettelse af Spindeskoler for Bonderpiger paa Landet og
Borgerdottre i Kjobstaden; thi uagtet Nogle spinde ret godt,
er de Flestes Arbei'de dog maadeligt, forend de vorde ældre oz
selv faae Huus og Hjem; ved saadan Indretning kunde bedre
Rokke vorde kjendte og indforte.
wb) Ret duelige Vævere d. e. saadanne, som havde lært Haand-
værket hos dygtige Mestere, og som med vel indrettede Redskaber
kunde forfærdige godt Arbeide. Vistnok har baade Stubbe-
kjobing og Landet nogle ret flinke Vævere, som forfærdige smukt
og stærkt Dreiel, Lærred, Vadmel og Hvergarn; men til Uld-
væveri ere deres Væve næsten alle for smalle og deres Arbeids-
stuer meget indskrænkede.
„Linnedvæveri blev imidlertid nok det vigtigste, thi til store
Faareflokke at holde har Landet ingen Græsgange, da Faar uden
Tvivl holdes bedst der, hvor de kunne gaae lose paa bote Steder.
Uld vilde altsaa neppe her kunne forskaffes i Mængde. *) Derimod
ere de fleste af Landets Jorder af den Bonitet, at Hoc og Hamp
her godt maatte kunne dyrkes, hvilket ogsaa enkelte Steders Produkter
viser. Men Bonden forstaaer i Almindelighed ikke at saae Hor paa
passende Jorder, og endnu mindre rigtig-at behandle den. Maaskee
Præmiers Udsættelse kunde virke noget til Dyrkning af disse Baxter.
En saakaldet Hormand — eller rettere en Mand, som skal have lært
Omgangsmaaden med Horren i Fyen — og boer i dette Lands
Sonderherred, har hos et Par Bonder i mit Annex saaet Hor i
dette Aar til Hælvten, og denne Hor var meget god; men hans
Lærepenge synes for hoie.
„Til Huusflid bor man vel ogsaa henregne dette, at hos mangen
Bonde snoes de fleste Reeb, som bruges til Toic og Tommer o. s. v.,
*) Ved de Skæferker, som paa den sidste Tid ere indrettede paa Falster,
er ingen Forandring foregaaet med Hensyn til Frembringelse af den
Uld, der kan være Gjenstand for Behandling ved Huusflid; thi som
bekjendt er Merino-Ulden kun stikket til Brug i Fabrikker, og om dem
er her ikke Talen. Ned.