Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

345 samt flettes Kurve, og fuldfores flere lignende Arbeider til huuslig Fornodenhed." Eil Huusflid, som den her skildrede kan vel ikke kaldes ud- mærket, men heller ikke stemples som flet; thi Bonden forsyner sig i Almindelighed selv med det Nødvendige af Uldent og Linned; Mange have Kister og Senge fulde deraf, og kunde godt undvære en god Deel deraf, men har til Lykke Raad til at beholde det. Man kan her, som vel de fleste Steder i Danmark, antage, at Bonden og især hans Hustrue gjerne beholder Alt hvad der frem- bringes ved Husets Flid, og kun stiller sig ved noget deraf naar han tvinges dertil af Noden, derfor er det i Reglen kun den Fattige, der har Noget af sin Huusflids Frembringelse til Salg. 24. Ndmcvrkcde Laitdnramd. åJm udmærkede Agerdyrkere paa Falster melder Beretningerne Folgettde til de forskjellige Tider, de ere forfattede. Provst Grundt- vig skriver herom i 1822: „Af de storre Godseiere, her i Herredet boende, er Kammerraad Grandjean til Vennerslund, saavidt jeg veed, c» meget kyndig og driftig Landmand. Af mindre Gaardeicre fortjener at nævnes Overkrigscommissair Staurpe paa Nebollegaard, Dahlsrrøm paa Holgershaab og Freuchen paa Liselund, der alle dyrke deres Jord godt og hensigtsmæssigt. Den sidste har især an- vendt store Bekostninger paa sin, for faa Aar siden af nye opbygte Gaards Jorder, der modtoges af ham for det Meste i raa Tilstand, til et velordnet Avlsbrug, ved at inddele Markerne i passende Lodder, sætte Stcengjerder og Diger, grave Grøfter, plante levende Hegn, frede Skov m.« v.; men beklageligt er det, at denne Mand ikke kan hoste tilbørlig b'on for anvettdte Bekostniilger og daglig Flid, da Tidsomstændighederne, forbundtte med svære Skatter, trykke ham,