Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
40—50 Rbd., og en simpel Karl 30 Rbd., en Pige fra 16—20
Rbd. og undertiden nogle Agrements, som f. Ex. at maatte gaae
til Gilde £ af Aaret." Noget ringere angiver, blandt Andre, For-
valter Fangel den aarlige Folkelon til nuomstunder, nemlig: paa
de storre Gaarde en Karl 30 Nbd. , en Pige 18—20 Rbd. og
undertiden | Skp. Horsoed; hos Bonden: en Karl fra 20—30
Rbd., en Pige 10—12 Rbd.; men dertil kommer forskjellige
Deputater af Skoe, Lærred til en Skjorte, Faar at græsse og fode,
Horsæd. Gaardmand Mad« Rnudsen i Skjelbye angiver Folke-
lonnen saaledes: for en Karl om Aaret 20—22 Rbd. samt 1—2
Faar græsset og sodet; en Dreng 10—12 Rbd.; en Pige 8—10
Rbd., samt 1—2 Faar, ) Skp. Horsæd saaet og renset, og 1 Gaas,
hvert Tyende desuden 1 Par Skoe om Aaret. Dagleien om
Sommeren angiver han fra 8 Sk. til 1 Mk. samt Kosten. For
hele Kornhosten tinges en Huusmand saaledes at han faaer, for;
uden Kosten i Hostdagene, 2 Tdr. Korn af alle Sorter, samt 1
Pd. Smor, 1 Brod og lidt Flest. Bonden viser her, som vel
næsten overalt, at han heller betaler noget mere naar dette kan skee
ved Gaardens Frembringelser, end med rede Penge.
Skjondt Folkelonnen af Navn er den samme nu som for en
Snees Aar siden, har den dog i Virkeligheden forandret sig en
Deel, saavel til Huusbondens som Tyendets Fordeel, deels ved at
den nu staaer i et bedre Forhold til Prisen paa Landets Frem-
bringelser , hvorved Bonden har Fordeel, deels ved at Sedler og
Tegn nu staae i samme Værdi som Solv, hvad de ikke gjorde
i 1822.
S?tn arbejdsløse Mennesker giver Justitsraad Friis folgende
Beretning: „De gastriske Sygdomme og Federe, som i en Deel
Aar, især 1826, 27 og 28, ja og senere, have raset her paa Landet,
have bortrykket mange Mennesker og derved paa flere Steder blottet
Landet for arbejdende Hænder, endog i den Grad, at man har seet
sig nødsaget til at indkalde Folk fra andre Peovindser især fra
Jylland og Moen,*) fra hvilket sidste Sted endog flere Familier
') De mecklenborgske og andre tydffe Landmænd, der paa de senere Aar
have nedsat sig paa Falster, især som Forpagtere af store Gaarde,
23