Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
353 40—50 Rbd., og en simpel Karl 30 Rbd., en Pige fra 16—20 Rbd. og undertiden nogle Agrements, som f. Ex. at maatte gaae til Gilde £ af Aaret." Noget ringere angiver, blandt Andre, For- valter Fangel den aarlige Folkelon til nuomstunder, nemlig: paa de storre Gaarde en Karl 30 Nbd. , en Pige 18—20 Rbd. og undertiden | Skp. Horsoed; hos Bonden: en Karl fra 20—30 Rbd., en Pige 10—12 Rbd.; men dertil kommer forskjellige Deputater af Skoe, Lærred til en Skjorte, Faar at græsse og fode, Horsæd. Gaardmand Mad« Rnudsen i Skjelbye angiver Folke- lonnen saaledes: for en Karl om Aaret 20—22 Rbd. samt 1—2 Faar græsset og sodet; en Dreng 10—12 Rbd.; en Pige 8—10 Rbd., samt 1—2 Faar, ) Skp. Horsæd saaet og renset, og 1 Gaas, hvert Tyende desuden 1 Par Skoe om Aaret. Dagleien om Sommeren angiver han fra 8 Sk. til 1 Mk. samt Kosten. For hele Kornhosten tinges en Huusmand saaledes at han faaer, for; uden Kosten i Hostdagene, 2 Tdr. Korn af alle Sorter, samt 1 Pd. Smor, 1 Brod og lidt Flest. Bonden viser her, som vel næsten overalt, at han heller betaler noget mere naar dette kan skee ved Gaardens Frembringelser, end med rede Penge. Skjondt Folkelonnen af Navn er den samme nu som for en Snees Aar siden, har den dog i Virkeligheden forandret sig en Deel, saavel til Huusbondens som Tyendets Fordeel, deels ved at den nu staaer i et bedre Forhold til Prisen paa Landets Frem- bringelser , hvorved Bonden har Fordeel, deels ved at Sedler og Tegn nu staae i samme Værdi som Solv, hvad de ikke gjorde i 1822. S?tn arbejdsløse Mennesker giver Justitsraad Friis folgende Beretning: „De gastriske Sygdomme og Federe, som i en Deel Aar, især 1826, 27 og 28, ja og senere, have raset her paa Landet, have bortrykket mange Mennesker og derved paa flere Steder blottet Landet for arbejdende Hænder, endog i den Grad, at man har seet sig nødsaget til at indkalde Folk fra andre Peovindser især fra Jylland og Moen,*) fra hvilket sidste Sted endog flere Familier ') De mecklenborgske og andre tydffe Landmænd, der paa de senere Aar have nedsat sig paa Falster, især som Forpagtere af store Gaarde, 23