Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

354 ere etablerede her paa Landet. Det fan desaarsag med Foie antages, at Ingen, som vil arbeide og tjene, dertil mangler Leilkghed, men maaskee nok, at der fait gives Flere, som ikke gide været over selv at tjene Opholdet, men heller lade sig fode af Communen; ja Savnet af Tjenestekarle er endog foleligt, især hvor Selveiendom og Udparcellen'ttg finder Sted, fordi de unge Karle gifte sig saasttart de kan faae Tag over Hovedet, uden Hensyn til om de kan ernære sig og Familie, i det Haab, at nnar dette ikke er Tilfældet, maae Fattigkasserne gjore det. Intet Sted ere disse Byrder storre end hvor Udparcelleringen ret er lykket, som afgiver det Resultat, at der- ved vel er vundet flere tæreude, men færre nærende Mennesker." Hertil knytter i 1841 Kammerraad Stampe den Bemærkning: „Mangel paa Tjenestefolk spores nu aldeles ikke her paa Falster, og herfor vil formodentlig eildnu mindre i Tiden være Grund til Frygt, da Bønderne paa de fleste Godser ere blevne frie for Hoveriet, og desaarsag ikke trænge til saamange Tjenestefolk som forhen." Binæringsveie. „Den vigtigste Erhverskilde, som Landets Beliggenhed tilbyder, nemlig Fiskeri, afbenyttes ingenlunde som den kunde og burde; af egenlige Fiskerier, gives paa Den ikkun eet etteste nemlig Hasiiæs ved Dstersoen paa Körslose Gods, hvor 19 Huus- mands-Familiec ere etablerede, som foruden Tdr. Land Jord, skulde leve af Fiskeri og Brændeudforsel. Fordum fangedes her en Deel Sild og Torsk, men paa de seneste Aaringer er enten Fiskeriet aftaget eller forsomt, da der nu ingenlunde fanges i den Mængde som fordum. Bed Ulslov Bye, i Zdcsirup Sogn, har og været have esterhaandcn indfort adffillige af deres Landsmænd. Saalænge det kun er som Forpagtere og Tyende, Fremmede hjemsøge os, kan der ikke være stort at sige derimod, thi de kunne neppe blive Forsørgelse berettigede; tn anden Sag er det, at adffillige af dem blive Eiere; thi da have de, efter vor nuværende Lovgivning, Ret til at bortfæste Gaarde og Huse, til deres Landsmænd, hvilken Net de vistnok ogsaa ville benytte til Skade for den Danske Bondestand. Venderne have altid havt god Lyst til vore frugtbare Der; med Vaaben lykkedes det dem ikke at tage dem fra det danske Folk, maaskee vil det lykkes dem bedre at tage dem efterhaanden med Penge. Red.