Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

357 Folge, at i Særdeleshed Kvæg, Sviin og Faar ere i meget lav Priis. At opdrætte Heste synes hellerikke at kunne betale sig for- medelst de lave Priser, saamcget mere som Racen er liden og soges ikke meget. As Baxter kunne uden Tvivl med meest Fordeel dyrkes: a) af Sæd; de sædvanlige Kornsorter af Wrter, Hvede, Rug, Byg og Havre, efter Jordernes Beskaffenhed. b) til Foder; Klover, Raigroes og Vikker, samt Vikkehavre, vift ogsaa Kartofler. c) til Handel; Humle, Kommen, samt Tobak, Hor og Hamp, naar Omgangsmaaden med disse 3 Slags bedre kjendtes i Almindelighed. Ogsaa Napsæd kunde dyrkes, naar den kunde afsættes til en Priis, der kunde svare Regning f. Ex. dobbelt imod Hvede." I Aaret 1835 yttrer Iustitsraad Friis sig saaledes om denne Gjenstand: „Neppe kan det være tvivlsomt, nt Falster almindeligviis trænger til mere forædlede Kreaturer af Heste, Kvæg og Faar, end Den for Tiden er i Besiddelse af. Unegtelig har det Classenske Fideicommis, ved dets Bestræbelser og Opoffrelser for at forædle Racer af Kreaturer gavnlig virket til sammes Udbredelse, men da Bonden sjelden hverken kan taale noget Offer eller vil yde noget Saadant, om han endog kunde, har Fideicommissets Foranstalt- ninger ikkun virket paa dets Godser, hvor Bonden uden Opoffrelse har kunnet profitere, og udenfor samme ere alle foranforte Racer af Kreaturer maadelige. *) „Formedelst Landets totale (?) Mangel paa Enge og gode naturlige Græsgange, egner dette sig neppe fortrinlig til nogen enkelt Sort Kraturs Opdræt, men vistnok til at alle. Tid efter anden, modtage en saadan Forædling, at den Tid var tænkelig, hvori bedre Kreaturer gives, end de stedfindende. „For Tiden synes forædlede Faar at vække megen Opmærk- somhed; dersom imidlertid Mergling af saadanne Jorder, hvorpaa Faarene skal fodres, er, som paastaaes, absolut Nødvendighed for at ') Det er i de foregaaende Afsnit bemærket, at dette ikke længer ganske forholder sig saaledes. Red. .-r-AaLÆl