Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

358 stille Græsningen ved den Syre, som det lerede Underlag aarsager, horer der vistnok megen Tid og mange Prover til forinden dette bliver almindeligt iblandt Bondestanden. At Klover, Kartofler, Hor og Hamp dyrkedes med langt mere Kraft end hidtil, vilde sikkert være meget gavnligt for Landet." 28. Det Saeregne, der kunde tjene andre Egne til Efterfolgelse eller Advarsel. ^ra Falster anføres intet Særdeles, som kunde anprises til Efter- k^lgelse for andre Egne; dog synes den fortrinlige Indhegning af Jorderne og den deraf folgende Markfred, som det har tilfælles med Lolland, at burde nævnes her. „At angive noget Folgeværdigt og Gavnligt for andre Enge, seer Nedskriveren (Justitsraad Friis) sig destoværre ikke i Stand til, saameget mindre som han antager, efter den Kundskab han har til Landbruget i Almindelighed paa Falster, at det i mange Dele staaer langt tilbage for det paa Nabo- Den Lolland, især hvad Plokuing, Harvning og selv Kornets Be- skaffenhed sig anbelanger; ogsaa ere Agerdyrknings - Redskaberne, Plouge, Harver, Tromler blandt Bondestanden paa Falster langt slettere end de i Lolland brugende. Den store plumpe Firehesteploug, den stive, tildeels Troeharve og smaae Tromler, som Intet udrette, findes almindeligviis iblandt Bondestanden. Ogsaa troer bait med Fole at kunne advare mod den her paa Landet stedfindende Skik, at saae AZrterne faa tidlig, at disse meget ofte nedsoles i Jorden; dette er nemlig almindeligviis et antaget Princip imellem Bondestanden, at om end Vandet lober i Furerne efter Plougen, skader dette ikke alene ikke Ærtesæden, mett endog gavner den kommende Afgrode. Derfor antager Nedskriveren, at 2Ertesæden saa ofte mislykkes p aa Falster, fordi Sæden ikke alene ttcdlægges i ubekvem Jord, men