Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
stille Græsningen ved den Syre, som det lerede Underlag aarsager,
horer der vistnok megen Tid og mange Prover til forinden dette
bliver almindeligt iblandt Bondestanden. At Klover, Kartofler, Hor
og Hamp dyrkedes med langt mere Kraft end hidtil, vilde sikkert
være meget gavnligt for Landet."
28.
Det Saeregne, der kunde tjene andre Egne til
Efterfolgelse eller Advarsel.
^ra Falster anføres intet Særdeles, som kunde anprises til Efter-
k^lgelse for andre Egne; dog synes den fortrinlige Indhegning af
Jorderne og den deraf folgende Markfred, som det har tilfælles
med Lolland, at burde nævnes her. „At angive noget Folgeværdigt
og Gavnligt for andre Enge, seer Nedskriveren (Justitsraad Friis)
sig destoværre ikke i Stand til, saameget mindre som han antager,
efter den Kundskab han har til Landbruget i Almindelighed paa
Falster, at det i mange Dele staaer langt tilbage for det paa Nabo-
Den Lolland, især hvad Plokuing, Harvning og selv Kornets Be-
skaffenhed sig anbelanger; ogsaa ere Agerdyrknings - Redskaberne,
Plouge, Harver, Tromler blandt Bondestanden paa Falster langt
slettere end de i Lolland brugende. Den store plumpe Firehesteploug,
den stive, tildeels Troeharve og smaae Tromler, som Intet udrette,
findes almindeligviis iblandt Bondestanden. Ogsaa troer bait med
Fole at kunne advare mod den her paa Landet stedfindende Skik, at
saae AZrterne faa tidlig, at disse meget ofte nedsoles i Jorden; dette
er nemlig almindeligviis et antaget Princip imellem Bondestanden,
at om end Vandet lober i Furerne efter Plougen, skader dette ikke
alene ikke Ærtesæden, mett endog gavner den kommende Afgrode.
Derfor antager Nedskriveren, at 2Ertesæden saa ofte mislykkes p aa
Falster, fordi Sæden ikke alene ttcdlægges i ubekvem Jord, men