Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
359 ogsaa for tidlig. Selv har han i over 20 Aar fulgt det modsalte Princip, og ikke saaet inden Jorden var aldeles bekvem, og da han aldrig i dette Tidsrum har havt noget Uheld med TCrteafgroden, troer han med god Grund, at kunne anbefale denne Fremgangs- maade, og advare mod den modsatte. Vel er det muligt, at den tidlige TErtesæd, som almindelig antaget, giver en rigere Afgrøde, men det er vistnok under den Betingelse, at Jorden er bekvem; ogsaa aarsager den tidlige Sæd, at de unge Wrter, ved den Torke, som næsten hvert Aar fra Midten af Mai Maaned til henimod St. Hansdag indtræffer, i al for lang Tid maae vegetere, og Rødderne derved lide saa meget, og naar betimeligt Veir med Regn og Varme indtræffer, disse da ere saa udtørrede, at dettL ingen synderlig Virkning mere medfører, især naar 7Crterne ere nedlagte i vaadt og tildeels heelt leret Jordsmon, der ved Blæst og Torre bliver som et Loe-Gulv." Skulde den tidlige Wrtesæd i Alminde- lighed have saa skadelige Folger, som de her skildrede, maatte den sikkerlig kunne attfores som et Exempel til Advarsel; man seer imidlertid af det 21 »ferte, at Bonden handler ikke heri blot af Slendrian, men har den antagelige Grund til den tidlige Sæd, at han faaer en rigere Afgrøde, men skulde det være Tilfældet, at ?Erterne hyppig mislykkes ved denne Skik, var det dog af Vigtighed for ham at aflægge den og antage en, der i en lang Række af Aar, aldrig har været forbunden med „noget Uheld med AZrte- afgroden." Provst Grundtvig anfører en anden advarende Ufuldkommenhed ved Falstringens Landvæsen: „Bonden, siger han, holder efter min Formening for faa Kreaturer af Kvæg og for mange Heste; thi 8 ad 10 Heste er et upassende Forhold imod et lige Antal Kvægstykker, og dette er ikke sjelden Forholdet; ja paa sine Steder er endog Kvægets Antal endnu mindre. Bonden undskylder sig med det meget Arbeide, hvortil Heste skal bruges. Men naar disse vare af storre og bedre Race i Almindelighed, vilde Antallet kunne formindskes og dog udrette det fornødne Arbeide baade til Jordens Dyrkm'ng og Reiser, da de kunde fodres desbedre. Bonden vilde maaskee ogsaa derved lære at omgaaes sine Heste noget omhyggeligere og skaane dem for meget Arbeide, de nu maae forrette, i det Mindste unde