Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
57 efter Kammerraad Friderib'sens Bemærkninger til Ovenstaaende, at „paa de fleste Steder ere i de senere Aar de saakaldte Foelleds-Over- drev eller Græsninger udstiftede mellem Maild og Mand." Det sees, at man paa Lolland er veltilfreds med Udffiftuingcn og at den i det Hele er godt udfort; der er fulgt den Regel, at forbinde Udffiftiiing med Udflytning og, saavidt Jordsmonnet tillod det, at samle den hele Gaardslod paa eet Sted; kun nogle Enge og -^verdrevsstrækninger har mart paa enkelte Steder sect sig nedsaget til at lade endnu, enten henligge i Fælledskab, men dette er som oven- for viist ikke ret megen Jord, eller tildeelt i fraliggende Lodder. Fordelingen og Udstykningen af Jorderne. Til forfliellige Tider har der viist sig Lyst til Forandring af den Fordeling af Jorderne, som fra Arilds Tid har fundet Sted; saaledes sogte man i det 17de og Begyndelsen af det 18de Aar- hnudrede, enten at danne ny Herregaarde, eller dog forege de ældre ved at lægge Bondergaardes Jorder til Hovmarken; Størrelsen af Bondergaardenes Jorder blev derimod den samme i denne Periode, for; ogedes i dec Mindste sjelden ved at slaae flere af dem sammen; siden, især l Slutningen af det forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede blev det Skik mange Steder, at udstykke Jorderne saa meget som mueligt, og denne Udstykning traf baade Hoved- og Bondergaarde. Krigen med Sverrkg i Midten af det 17de Aarhundrede, der i alle Henseender var saa ulykkelig for Danmark, odelagde ofte hele Byer og gav derved Anledning til at adskillige Herregaarde fremstod, og det saameget snarere som det allerede inden den Tid var bleven cm enb ikke hyppigt, saa dog ikke ualmindeligt, at oprette Hovedgaarde af en Deel af Bondergodset. I Pontoppidans Danske Atlas 3 Deel Side 255 nævnes folgende Landsbyer, hvis Jorder ere gjorte til Herre- gaardes Hovmarker: Aalstrup, Baadesbye, Basseballe, Brekorpe, Bog- boldt, Gammelby, Hyd, KrogsboUe, Langholdt, Lille-Otterslov, Norre- Sæby, Stroge, Tjcereby „og maaskee flere, som ikke erindres." Negle af disse Byer findes anførte i samme Værks Fortegnelse og Beskrivelse af Herregaardene, og deraf anfores de Herregaarde, om hvis Oprindelse deri gives Forklaring. Saaledes er da: