Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
efter Kammerraad Friderib'sens Bemærkninger til Ovenstaaende, at
„paa de fleste Steder ere i de senere Aar de saakaldte Foelleds-Over-
drev eller Græsninger udstiftede mellem Maild og Mand."
Det sees, at man paa Lolland er veltilfreds med Udffiftuingcn
og at den i det Hele er godt udfort; der er fulgt den Regel, at
forbinde Udffiftiiing med Udflytning og, saavidt Jordsmonnet tillod
det, at samle den hele Gaardslod paa eet Sted; kun nogle Enge og
-^verdrevsstrækninger har mart paa enkelte Steder sect sig nedsaget
til at lade endnu, enten henligge i Fælledskab, men dette er som oven-
for viist ikke ret megen Jord, eller tildeelt i fraliggende Lodder.
Fordelingen og Udstykningen af Jorderne.
Til forfliellige Tider har der viist sig Lyst til Forandring af
den Fordeling af Jorderne, som fra Arilds Tid har fundet Sted;
saaledes sogte man i det 17de og Begyndelsen af det 18de Aar-
hnudrede, enten at danne ny Herregaarde, eller dog forege de ældre
ved at lægge Bondergaardes Jorder til Hovmarken; Størrelsen af
Bondergaardenes Jorder blev derimod den samme i denne Periode, for;
ogedes i dec Mindste sjelden ved at slaae flere af dem sammen; siden, især
l Slutningen af det forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede
blev det Skik mange Steder, at udstykke Jorderne saa meget som
mueligt, og denne Udstykning traf baade Hoved- og Bondergaarde.
Krigen med Sverrkg i Midten af det 17de Aarhundrede, der i alle
Henseender var saa ulykkelig for Danmark, odelagde ofte hele Byer
og gav derved Anledning til at adskillige Herregaarde fremstod, og
det saameget snarere som det allerede inden den Tid var bleven cm
enb ikke hyppigt, saa dog ikke ualmindeligt, at oprette Hovedgaarde
af en Deel af Bondergodset. I Pontoppidans Danske Atlas 3 Deel
Side 255 nævnes folgende Landsbyer, hvis Jorder ere gjorte til Herre-
gaardes Hovmarker: Aalstrup, Baadesbye, Basseballe, Brekorpe, Bog-
boldt, Gammelby, Hyd, KrogsboUe, Langholdt, Lille-Otterslov, Norre-
Sæby, Stroge, Tjcereby „og maaskee flere, som ikke erindres."
Negle af disse Byer findes anførte i samme Værks Fortegnelse og
Beskrivelse af Herregaardene, og deraf anfores de Herregaarde, om
hvis Oprindelse deri gives Forklaring. Saaledes er da: